Heldigvis kan man stadig få en god computer, selv hvis man ikke har en stor opsparing.
Hele 91 procent af danskere over 12 år har deres egen computer. I dag er det stort set uundgåeligt at have en hverdag uden en computer både i skole- og arbejdsregi. Men nogle gange kan man være uheldig at komme ud for, at computeren går i stykker. Det kan også være, computeren har holdt i over fem år og er langsom. I begge tilfælde skal computeren udskiftes. Men hvis man ikke er klar på en uforudset udgift på flere tusinde kroner, er der stadig løsninger.
En splinterny computer
Hvis man ikke ønsker at gå på kompromis med ens computer, vælger mange at købe den fra ny. Det kan være, at der netop er udkommet en ny Macbook-model, som har de nyeste features. Der er flere måder, hvorpå man kan finansiere en computer, hvis man ikke har råd. En mulighed er at tage et privatlån, som er målrettet dem, som skal tage et lån til forbrugsformål.
Som tommelfingerregel vil et billigt lån have en lav ÅOP, som står for årlige omkostninger i procent. Tager man et lån til en computer, kan det skyldes, at man akkurat kan få den til en god pris i forbindelse med store udsalg.
Få repareret den
Hvis computeren er over syv år, kan den med fordel erstattes af en ny. Men i visse tilfælde kan en ødelagt computer reddes. Har du ikke selv en computerkyndig ven, findes der adskillige reparationscentre, som både håndterer PC og Mac. Normalt ville det fungere sådan, at din computer bliver undersøgt, og derefter får du en vurderet pris. Nogle gange skal der bestilles reservedele hjem, og det kan indimellem tage en uge eller mere.
Køb en brugt computer
Hvis computeren kræver mere end en reparation, men en ny computer er lidt for dyr, kan en mulighed være brugt elektronik. Først og fremmest er brugte computere en del billigere, da man i nogle tilfælde kan spare over halvdelen af prisen, end hvis du skulle købe en ny. Har du brug for en computer med en større harddisk, kan du mange steder få tilpasset din computer.
En ny computer er dyr på CO2-kontoen, og derfor bliver brugte computere ofte set som et mere bæredygtigt alternativ. Man skal ikke udvinde nye materialer til at producere computeren, og der skal heller ikke bruges transport på at få computeren til Danmark.