Når man er ejer af en webshop, er det essentielt, at der faktisk kommer kunder i butikken. Hvis ikke der kommer kunder, bliver der ikke solgt nogle varer, og så eksisterer din webshop altså ikke ret længe. Derfor er det vigtigt, at du har øje for, hvordan du lokker folk til din webshop.
Der findes heldigvis mange forskellige måder at gøre det på, og mange af dem er ikke særligt svære. Herunder har vi samlet nogle korte tips til, hvilke kneb du kan bruge for at trække kunder ind i din butik.
Brug Google som et redskab
Når man har en succesfuld webshop, vil man opleve, at rigtig meget trafik på hjemmesiden kommer fra Google. Det skyldes, at når folk leder efter noget specifikt på internettet, så starter de ofte med en helt almindelig Google-søgning, som navigerer dem ind på relevante hjemmesider. Der er dog sjældent nogen, der tjekker side to, tre og fire i Google søgningerne, og derfor er SEO meget vigtigt.
SEO betyder søgemaskineoptimering og er den disciplin, som kan sørge for, at din hjemmeside dukker op som et af de bedste søgeresultater på relevante søgeord. SEO er en hel videnskab i sig selv, men i mange tilfælde kan helt simple ændringer på din hjemmeside gøre en kæmpe forskel.
Din webshop kan ikke stå alene
Uanset hvor god en hjemmeside du har, så fungerer den sjældent særligt godt, hvis det er den eneste online tilstedeværelse, som din virksomhed har. Det er i dag blevet enormt vigtigt for virksomheder at være til stede på de samme online platforme, som deres kunder befinder sig på. Det kan være Facebook, Instagram, LinkedIn eller mange andre.
Der er flere grunde til, hvorfor en bred online tilstedeværelse er meget vigtig. Én af dem er, at dine kunder bruger det som et kvalitetstjek. Hvis de besøger en webshop, som ikke har en Facebook-side, vil den hurtigt komme til at fremstå utroværdig. Derudover er det en mulighed for at reklamere for dig selv samt gøre brug af de forskellige platformes annonceringsværktøjer, så du kan nå endnu bredere ud til potentielle kunder.
Annoncering er et effektivt redskab
Annoncering findes faktisk ikke kun som en mulighed på forskellige sociale medier. Du kan også annoncere mange andre steder for at nå ud til endnu flere mulige kunder til din webshop. Du kan eksempelvis annoncere på Google eller på andre hjemmesider, som tilbyder annoncering. Dette koster naturligvis lidt.
Når du annoncerer kan du selv definere din målgruppe. Det kan være rigtig interessant at prøve forskellige målgrupper af for at se, hvilken der fungerer mest optimalt. Du kan eksempelvis målrette annoncer til folk, som allerede har besøgt din webshop, for at give dem det ekstra skub til at foretage et køb.