Odense er Danmarks tredje største by, og den er placeret centralt i landet cirka i midten af øen Fyn. Det er en dejlig by, som byder på mange gode ting, og der er derfor her samlet de tre bedste grunde til, at du skal bosætte dig i Odense.
Odense er den grønneste storby i Danmark
Kan du komme med et andet bud på, hvilke storbyer i Danmark, udover Odense, du kan både sejle på og har muligheden for at gå og cykle i langs med en utæmmet og livlig å gennem bymidten? Og hvilke andre danske byer har en byhave med en central placering på rådhuset? Det er ikke mange. Odense er en unik by, der stadig har en masse grønne områder, til trods for at være en storby.
Byen gør desuden endnu mere, for at kunne fortsætte i den grønne retning. For hvert et træ der bliver fældet til fordel for letbanen i Odense, så bliver der plantet to nye træer. Odense kommune arbejder derudover hårdt på at få lavet en handleplan for, hvordan byen kan blive endnu mere grøn i fremtiden.
Synes du stadig ikke, at du kan finde en lejlighed Odense, som har nok natur omkring sig, så er det heldigt, at du på under 30 minutter kan befinde dig i resten af den fantastiske fynske natur.
I Odense bliver du ikke bare til endnu en i mængden
Byen Odense har en størrelse, der er tilpas lille, så du ikke kommer til at drukne i mængden, og er samtidig tilpas stor, så alle der har noget på hjerte kan finde et publikum med samme interesse.
Odense har en helt særlig kultur, og et miljø, hvor der er plads til at være kreativ. Byen gør det blandt andet muligt, at alle med gode idéer og evner til at gennemføre har mulighed for at få deres idéer iværksat.
Det koster ikke kassen
Problemet med de danske storbyer er ofte, at de har en husleje, der kan koste det dobbelte af en SU. En af fordelene ved at bosætte sig i Odense frem for København eller Århus er altså derfor, at der kan være masser af penge at spare, og du befinder dig stadig i en storby.
Odense tilbyder desuden et hav af forskellige mulige uddannelser - både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og vælger du derfor at studere i Odense, så er du derudover så heldig, at byen tilbyder en boliggaranti for studerende, så du på den måde ikke risikerer at skulle stå uden tag over hovedet ved studiestart.