Måske deler du sågar bekymringen selv. Men er bekymringen reel, eller er der i virkeligheden ikke noget at frygte? Og er computerne og robotterne måske i virkeligheden nærmere vores venner end fjender, når det gælder arbejdsmarkedet?
Det bruges computere og robotter til i dag
Når vi ser på, hvad computere og robotter bruges til i dag, kan det måske være svært at finde et entydigt svar. Både computere og robotter har ofte til opgave at løse udfordringer, som vi mennesker enten ikke kan løse, eller som vi ikke er lige så effektive til at løse. Et eksempel kunne være matematiske beregninger, hvor computerne giver os baghjul i alt fra procentregning til komplekse regnestykker. Et andet eksempel kunne være gentagne bevægelser eller tunge løft – her er robotterne vores overmænd. Men er det en skidt ting?
Vi mister primært de besværlige og opslidende arbejdsopgaver
Når vi tager udgangspunkt i ovenstående, er det nemt at se, at computere og robotter primært tager de opgaver fra os, som af den ene eller anden grund er besværlige, opslidende eller måske ligefrem umulige at løse. Det betyder selvfølgelig ikke, at computer- og robotteknologi ikke tager arbejde fra os overhovedet. Sker der f.eks. automatisering af produktion i en fødevarevirksomhed, så vil der uden tvivl – isoleret set – ryge nogle arbejdspladser. Det gælder måske tunge opgaver, hvor man skal hænge slagtekød på kroge, lave tunge udskæringer eller lignende.
Omvendt betyder automatiseringen også, at der bliver behov for robotproducenter, robotinstallatører og en lang række andre funktioner, hvor mennesket i stedet kan fungere – og her er der ofte tale om jobs, der er mindre slidsomme og fysisk krævende end de oprindelige jobs, de erstatter.
Computere og robotter som konkurrenceparameter
Endelig er vi også nødt til at forstå, at både computere og robotter er vigtige konkurrenceparametre, hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige på det globale marked. En dansk fabrik, hvor al arbejde udføres manuelt, vil hurtigt tabe terræn imod konkurrenter, der opererer med en fuldautomatiseret produktion. Og det samme gælder indenfor computerteknologi – de virksomheder, der formår at udnytte computerne bedst, vinder.
Vælger vi at se på computere og robotter som fjender, kan vi derfor meget vel ende med at stå i en situation, hvor dette synspunkt resulterer i, at vi ikke længere er konkurrencedygtige. Vi er derfor nødt til at omfavne computer- og robotteknologi på det danske arbejdsmarked med de indvirkninger, de nu engang har på efterspørgslen på arbejdskraft.