I så fald er det vigtigt at sikre sig, at det hele står præcist og korrekt, så virksomheden fremstår troværdig. Især når det kommer til datapolitik og GDPR, er det vigtigt, at informationerne står skarpt, hvad end det er på dansk eller på et andet sprog. Samtidig skal du også sørge for, at intet går tabt i oversættelsen, da det kan koste dyrt, hvis der angives forkerte informationer i denne proces. Her kan det være værd at overveje at få lavet en professionel juridisk oversættelse, så det hele står korrekt angivet, og du kan være rolig og fokusere på de andre elementer i din forretning.
GDPR
GDPR står for General Data Protection Regulation og er til for at sikre enhver europæisk forbrugers data og information. I 2018 blev det vedtaget, at alle virksomheder, som targeterer eller handler med europæiske borgere, er underlagt disse regler, og hvis man ikke følger reglerne, bliver det straffet med store bøder. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at man både følger lovgivningen, og at den information, man har stående på hjemmesiden, er i overensstemmelse både med lovgivningen og med det, man rent faktisk praktiserer i virksomheden. Det er en stor fordel at have en udnævnt person i virksomheden, som er ansvarlig for datasikkerhed og formidlingen heraf.
Hjemmesidens udseende
Der er intet, der kan skræmme kunder væk, som en dårlig oversættelse, der minder om Google Translate. Først og fremmest øger det ikke den troværdighed, man som virksom gerne vil skabe, og det medfører, at potentielle kunder kan blive i tvivl om, om de nogensinde kommer til at se sin ordre eller sine penge, hvis de begiver sig ud i at bestille et produkt derfra. Derfor er det afgørende, at både enkeltord, tekster og datapolitikker står skrevet korrekt. Desuden er det også vigtigt, at hjemmesiden ser præsentabel og opdateret ud. Alt dette bidrager til den øgede troværdighed.
Mobiltilpasning og sociale medier
Folk brugere i højere og højere grad deres smartphone eller tablet til at navigere rundt på hjemmesider. Derfor er det vigtigt at have mobiltilpasning på hjemmesiden, så hjemmesiden også er nem at tilgå fra en smartphone. En hjemmeside med mobiltilpasning kaldes for en responsiv hjemmeside, og en vigtig fordel ved dette er, at responsive hjemmesider ranker højere på Google-søgninger. Desuden kan en profil med jævne opdateringer på de sociale medier også øge både virksomhedens troværdig og trafik, og det kan benyttes til at skabe interaktion med kunderne. Som en sidegevinst er det altså også et godt markedsføringsredskab.