Som enkeltperson kan det være svært at forholde sig til, da de færreste ved særligt meget om hacking. Dog kan du tage dig nogle forholdsregler og på denne måde gøre det sværere for hackere at ramme lige netop dig.
Undgå de største fejl
Hos CyberPilot kan du skrive dig op til Phishing træning, hvor du lærer at genkende de typiske kendetegn på phishing, så du ikke selv falder for det fremover. For Phishing er i dag en af de mest udbredte måder for hackere at få adgang til din computer på, og selvom hackernes succesrate er meget lav, så kan selv de bedste blive snydt. Det kan for eksempel ske gennem reklamer på skumle hjemmesider, links du opfordres til at klikke på, eller gennem målrettet e-mail-svindel. Hackere gør brug af forskellige strategier til at overbevise folk om at videregive deres information. Så fald ikke for disse, hvis du gør, så har hackeren pludselig en måde, hvorpå de kan få adgang til din computer, så det er vigtigt at være forsigtig, når du færdes online og offline for den sags skyld.
Sikkerhed er ikke et engangsforetagende
Når du får installeret en sikkerhedspakke med antivirus og diverse software, er det ikke ensbetydende med, at du bare kan læne dig tilbage og forvente at være sikker mod hackerangreb i fremtiden. For hvad der er sikkert i dag, er ikke nødvendigvis sikkert i morgen, og det er derfor vigtigt, at du med jævne mellemrum får en IT og sikkerhedskyndig til at se dit IT-system igennem for på denne måde at forebygge sikkerheden mod cyberangreb.
Del ikke personlige oplysninger
Det burde give sig selv, men du bør aldrig dele oplysninger om dig selv på internettet til nogen, som du ikke har 100% tillid til. Desværre vælger alt for mange at dele koder, bankoplysninger eller lignende, da de stoler på den person som har henvendt sig via e-mail. Det kan ikke siges ofte nok: Del aldrig dine personlige oplysninger online. Derudover bør du heller ikke dele dine personlige oplysninger offline, da dette nemt kan give bagslag, hvis du for eksempel bliver uvenner med personen, du har betroet dig til. Dette betyder ikke, at man ikke skal stole på andre, men det er godt at holde nogle ting for sig selv, og adgangen til din computer er en af disse ting.