Men har du egentlig styr på, hvad det er og hvordan du bruger det til at skabe et øget salg? SEO står for søgemaskineoptimering, og det handler om at få din webside til at komme frem så højt som mulig i søgeresultaterne på søgemaskiner som for eksempel Google. Du kommer ikke til at sælge noget online uden SEO, uanset hvad du sælger i din forretning, for SEO er i dag det stærkeste marketingsværktøj, forretningsdrivende har ved hånden i dag. SEO behøver ikke være kompliceret, og du kan endda tage et SEO kursus for begyndere, hvis du vil bruge det i din marketingstrategi. Læs mere her, om det vigtigste du skal vide om SEO.
Unikt og SEO-optimeret content
Søgemaskiner matcher relevante søgeord på sites, med det, som brugerne søger efter. Derfor er det afgørende, at du skaber relevans over for en bred vifte af søgeord. Dette gør du ved at skabe relevant content, altså at du arbejder med teksten på din hjemmeside, så det matcher, hvad dine kunder søger efter. Dit content skal skabe synlighed på mange søgeord, og så skal det være fængende, så dine kunder har lyst til at blive hængende. Du skal først og fremmest gøre det relevant for din målgruppe, samt gøre det velskrevet, så din side fremstår professionel og troværdig.
Søgeordsanalyser
Søgeord er de ord i dit content, som du opnår synlighed på. Og jo mere relevant content, jo flere søgeord, der gør dig relevant for kunderne. Det er gennem en søgeordsanalyse, du finder ud af, hvilke søgeord og fraser, der er relevante for det, du sælger. Du skal derfor både arbejde med generiske søgeord, for eksempel “køleskab”. Generiske søgeord hjælper med at din webshop kommer i betragtning, hvis kunden ikke er afklaret omkring, hvilket køleskab, vedkommende skal købe. Men du skal også bruge specificerede søgeord, som for eksempel “køleskab energimærke a”, så kunder, der er længere i købsprocessen, også bliver dirigeret ind på din hjemmeside.
Linkbuilding
Linkbuilding er er super vigtigt værktøj indenfor SEO. Der findes tre typer af linkbuilding: ekstern, intern og udgående. Eksterne links er, når andre hjemmesider linker til din side - disse skaber mest værdi for din hjemmeside, for de fungerer som en slags anbefaling af dit site. De interne links, er links til andre sider på din egen hjemmeside, for eksempel undersider. De skaber en god intern struktur, og gør siden brugervenlig for dine kunder. Til sidst er der udgående link. Det er links fra din side til andre sider, der for eksempel kan understøtte dit content, eller give kunderne mere relevant information.