Retningslinierne er samlet i EU’s Energy Efficiency Directive (Energieffektivitetsdirektivet), hvis formål er at få EU-landene til at spare på jordens ressourcer, at udnytte energi bedre og at skåne vores miljø. Disse retningslinier har altså alle fokus på energieffektivitet. En af faserne i EED-direktivet vedrører en fremtidig fjernaflæsning af al forbrugsmåling. Du kan i denne artikel læse mere om EED-direktivet, og hvilken betydning det har for administratorer og ejere af beboelsesejendomme.
Målet med at forbedre vores energi- og ressourceudnyttelse kommer ikke kun klimaet og kloden til gode. Når udlejerne og beboerne får mulighed for et detaljeret overblik over deres energiforbrug, kan der skabes grobund for en ny og ændret adfærd, når det kommer til energivaner- og forbrug. Et godt sted at starte ved beboelsesejendomme er varmetabsberegning. Du kan her læse mere om, hvad er varmetabsberegning?
Senest i 2027 skal al forbrugsmåling være fjernaflæst
Dette mål om fjernaflæsning af forbrug er igangsat af EU og bygger på en politisk forventning om en grønnere fremtid, hvor borgerne i EU i højere grad end nu formår at spare på energi og ressourcer. Det grønne mål vil betyde signifikante forandringer inden for forbrugsmåling. For udlejere vil den mest markante ændring være, at alle forbrugsmålere skal fjernaflæses senest i 2027. Det betyder, at alle manuelle forbrugsmålere skal være udskiftet til fjernaflæste ved udgangen af 2026.
Online forbrugsdata kommer administratorer og beboere til gavn
De politiske visioner om bæredygtighed og øget fokus på klodens energiressourcer har udgangspunkt i EU’s Energieffektivitetsdirektiv fra 2018. Ved at give beboere og administratorer adgang til online forbrugsdata forventes det, at forbrugerne bliver bedre til at medtænke energi- og ressourcebesparelser i deres daglige virke. Det sker ud fra en vision om, at når forbrugerne får mulighed for løbende at følge deres forbrug, er der skabt grobund for en ændret adfærd og dermed en reduktion af energi- og ressourceforbruget.
De nye regler i EED-direktivet er implementeret i dansk lovgivning, og der lægges nu op til, at de manuelt aflæste forbrugsmålere gradvis udfases og udskiftes med fjernaflæste. Ved at indføre disse regler følges tråden med det fælles fokus på jordens energiressourcer og FN’s verdensmål.
Hvad betyder EED-direktivet for udlejere?
Udlejere og administratorer har siden oktober 2020 gradvist bevæget sig af retning af en fuld implementering af de kommende regler om fjernaflæsning. Det har nemlig siden oktober 2020 været lovpligtigt, at energi-, varmtvands- og varmefordelingsmålere monteret efter 25. oktober 2020 skal kunne fjernaflæses. Fra 1. januar 2022 har det været reglen, at målere med fjernaflæsning aflæses månedligt, og at brugerne skal have forbrugsinformation med samme interval.
Brunata er den førende danske udbyder af fjernaflæste netværksbaserede løsninger
Den danske cleantech-virksomhed Brunata har en mangeårig erfaring med forbrugsmåling og forbrugsregnskaber. Virksomheden udmærker sig også ved at være landets førende udbyder af fjernaflæste løsninger, som benytter sig af intelligent netværk. Brunata er med i front, når det gælder overgangen til EED, og kan bistå med kompetent viden og rådgivning, når planlægningen og indfrielsen af EED skal udføres rundtom i de danske beboelsesejendomme.
Overgangen fra manuel til fjernaflæst forbrugsmåling
Der er endnu over fire år til, at alle forbrugsmålere skal være fjernaflæste. Det giver udlejere mulighed for at få et overblik over, hvor mange manuelle forbrugsmålere der skal udskiftes, og hvilke fjernaflæste målere der skal installeres. Det vil kræve tilvænning fra både udlejeres og beboeres side at skulle lære at aflæse energiforbrug online, men fordelene ved at kunne aflæse fuldt opdaterede og præcise forbrugsdata via netværksbaserede løsninger vil inden for kort tid vise sig mindre besværligt og tidskrævende end de tidligere manuelle aflæsninger.