Pirat-jagere varsler nye erstatningssager

Antipiratgruppen er klar med en ny bølge af erstatningssager mod danske pirater, hvor næsten 20 procent er rettet mod bittorrent-brugere.

Danskere, der ulovligt henter film og musik, må kigge sig nervøst over skuldrene det næste stykke tid. Det selvbestaltede piratpoliti er nu klar med en ny bølge af sager mod danske pirater. Erstatningskravene ligger på alt fra 10.000 til 200.000 kroner.

»Vi har 110 sager, som vil blive sendt af sted denne uge. Vi skriver til domstolene for at få tilladelse, og så bagefter til teleselskaberne for at få beviser,« siger advokat Jakob Plesner fra Antipiratgruppen, der er i musikindustriens sold.

På den anden side af hækken finder man Piratgruppen, der er tilhænger af retten til at dele software.

Gruppens talsmænd har tidligere tvivlet på Antipiratgruppens metoder. Således skulle trafikken på den populære fildelingsteknik bittorent ifølge piraterne være vanskelig at spore, men piratpolitiet hævder selv, at ingen pirat kan føle sig sikker.

»Det er heldigvis - eller måske desværre for nogen - ikke så svært, som man vil gøre det til. Vi har ikke haft besvær med bittorent-brugere,« hævder Jakob Plesner.

Han nægter dog at gå i detaljer med Antipiratgruppens metoder for ikke at hjælpe piraterne med at undgå piratpolitiets net.

Men 20 af de kommende 110 sager er rettet mod brugere af bittorent-teknikken, hvilket tyder på, at Antipiratgruppen har nogle metoder, der virker. Og ifølge Jakob Plesner er der ikke en overvægt af bittorentbrugere, der nægter sig skyldige.

Han medgiver dog, at nogle teknikker er lettere at aflure end andre. Antipiratgruppen har dog hele tiden to it-specialister, der forsøger at afdække de seneste metoder til ulovligt at hente film og sange.

Men nogle af sagerne får dog lov at ligge. Enkelte gange kan de anklagede således sandsynliggøre, for eksempel via kvitteringer, at de har været ude at rejse. En undskyldning med, at det er børnene i huset, der har begået forbrydelsen, holder dog ikke altid.

»De anklagede skal sandsynliggøre, at det ikke er dem selv, der har gjort det, og at det er børnene, der har gjort det. Nogen gange er der nogle filer, hvor man for eksempel vil sige, at det nok ikke er nogle børn, der har set de film,« beretter Jakob Plesner.

Desuden går det heller ikke at sige, at andre har brugt ens åbne, usikrede netværk. Antipiratgruppen mener af princip, at det er ens eget ansvar at sikre netværket.

I efteråret skrev ComON, at 190 breve med erstatningssager var sendt ud, men Jakob Plesner kan fortælle, at der i alt nu er sendt 261 ud inden for den sidste tid. Af dem nægtede otte procent sig skyldige.

Men for dem, som indgår forlig med det samme, venter der kontant belønning i form af at nedslag i kravet til erstatning.

Det har fået Piratgruppen til at anklage Antipiratgruppen for at bedrive en form for mafiavirksomhed.

»Antipiratgruppen er gået mærkbart ned i krav, og det er også en bevidst strategi for at kræve penge. Nu er det meget mere småbeløb, som de håber at folk betaler uden at skulle hive dem i retten,« mener talsmand Sebastian Gjerding fra Piratgruppen, som anklager Antipiratgruppen for bevidst at gå efter at have en uafklaret rets-situation.

Antipiratgruppen mener dog, at det er almindeligt at tage hensyn til studerende og andre med få penge.

»Det er almindelig sund fornuft, at man tager hensyn til betalingsevne og særlige omstændigheder,« fortæller Jakob Plesner, som endvidere siger, at det vigtigste formål er at forhindre gentagelser.

»Vi har nogle få gentagelsessager, men det er ikke rigtig almindeligt brug af internettet som sådan. Det drejer sig mere om professionelt pirateri. Der er nogle, der spekulerer i det, og de gør det bare igen,« fortæller Jakob Plesner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere