Dødsstød til medarbejder-bredbånd

Medarbejderbredbånd og hjemmepc'er bliver fra næste år en så dårlig forretning, at de fleste vil kunne tjene penge på at sige nej tak til de arbejdsgiverbetalte goder.

Ifølge den skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti i går blev enige om, skal en ny multimedieskat indføres fra årsskiftet.

Multimedieskatten dikterer, at man skal beskattes af 5000 kroner hvis man har enten bredbånd, telefon eller computer betalt af arbejdsgiveren.

Det betyder, at de allerfleste kommer til at betale over 200 kroner om måneden for fornøjelserne, uanset om pc og telefon er et frivilligt tilbud eller et krav fra arbejdsgiveren.

De eksisterende regler rummer kun en beskatning af fri telefon, hvor man beskattes af 3000 kroner årligt. Bredbånd og pc betalt af arbejdsgiveren har hidtil været skattefrit, hvis man havde adgang til arbejdspladsens netværk.

TDC, der har leveret størsteparten af de mange hundrede tusinder arbejdsgiverbetalte bredbåndforbindelser, mener, at ordningen nu er død.

»Med skattepakken afskaffer man helt sikkert bruttolønsordningen for medarbejderbredbånd,« sagde TDCs afdelingschef for Public Affairs, Anders Thomsen, forleden til ComON.

Ifølge Jakob Lyngsø, adm. direktør IT-Branchen, kommer Multimedieskatten til at påvirke rigtigt mange mennesker:

"Det værste er, at det går ud over de mennesker - typisk ufaglærte - som endnu ikke er kommet på bredbåndsbølgen. Multimedieskatten vil virke forhindrende for opbygningen af den infrastruktur, som er nødvendig for informationssamfundet," siger han.

Jakob Lyngsø hæfter sig dog ved, at der omtrent samtidigt med udmeldingen om multimedieskatten blev sat et helt andet skib i søen hos videnskabminister Helge Sander. Videnskabsministeren vil nemlig nedsætte en kommission, der skal se på, hvordan Danmark får udbredt de hurtigste bredbåndsforbindelser til alle borgere.

De to modsatrettede projekter, Helge Sanders Kommission og regeringens multimedieskat, er dog ikke nødvendigvis i strid med hinanden, vurderer Jakob Lyngsøe:

"Jeg tror helt sikkert, at det er koordineret," siger han til ComON.

Ifølge direktøren for IT-Branchen er det sandsynligt, at Sanders kommission skal munde ud i en støtteordning, der sætter skub i udrulningen af fiber til danskerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere