Godmorgen folkens
Det er i dag tirsdag den 6. august, og her har du Computerworlds morgenbriefing.
I går var det en blodrød dag på aktiemarkedet, hvor det amerikanske aktieindeks Dow Jones faldt med 2,6 procent og især teknologiaktierne fik tørre tæsk.
Denne morgen bliver forhåbentlig mere stilfærdig, og igen i dag er det Jacob Wittorff, der har fornøjelsen af at kunne gelejde dig gennem nyhedstrømmen.
Dagens første historie handler om det amerikanske valg, hvor der muligvis allerede er fundet en vinder - og det er ikke Kamala Harris eller Donald Trump.
Er Zoom den første store vinder i det amerikanske præsidentvalg?
Videoplatformen Zoom, der for alvor blev et hit under covid-nedlukningerne, kan blive det amerikanske præsidentvalgs helt store vinder, skriver amerikanske New York Times.
Det skyldes, at især græsrodsbevægelser med tilknytning til Det Demokratiske Parti i løbet af de seneste uger har haft succes med at arrangere flere valgmøder og donormøder med mange tusinde deltagere via platformen.
Det første store Zoom-arrangement blev holdt for et par uger siden, da en græsrodsorganisation for sorte kvinder, Win With Black Women, holdt et valgmøde til fordel for den nye demokratiske præsidentkandidat og nuværende vicepræsident Kamala Harris.
Organisationen har holdt ugentlige Zoom-møder siden 2020, hvor der typisk har været 150 til 200 deltagere. Men den aften for et par uger siden deltog intet mindre end 44.000, der rejste 1,5 millioner dollar til Kamala Harris.
Efterfølgende har grupper med navne som "White Dudes for Harris" og "White Women: Answer the Call 2024" afholdt lignende arrangementer med henholdsvis 60.000 og mere end 100.000 deltagere.
Sidstnævnte arrangement ramte endda Zooms deltagergrænse på 100.000 deltagere, som selskabet efterfølgende har hævet til 200.000.
Google betaler milliarder for AI-profiler
Søgegiganten Google har købt chatbot-selskabet Character for 2,5 milliarder dollar, og ifølge Silicon Valley-mediet The Information kan den primære hensigt med opkøbet være at få fingre i selskabets stiftere, Daniel De Freitas og Noam Shazeer.
De to kunstig intelligens-eksperter har tidligere været ansat i Google, men valgte for tre år siden at forlade selskabet for at stifte Character.
Til sammenligning betalte Apple i 1996 900 millioner dollar for at købe Steve Jobs’ selskab Next, og dermed overtage Nexts styresystem og Steve Jobs selv.
Nordjysk robotfirma har for første gang overskud på driften
Det nordjyske robotfirma Turf Tank, der sælger robotter til opstregning af fodboldbaner på abonnementsbasis, har nu for første gang fået overskud på driften, skriver Børsen.
Således er selskabet ifølge Børsen kommet ud af sit seneste regnskab med et driftsoverskud på to millioner kroner, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til året før, der landede på et minus på 38 millioner kroner.
Dansk stjerneiværksætter: Køb ind hos små danske it-virksomheder
Den danske stjerneiværksætter David Heinemeier Hansson opfordrer ifølge Jyllands-Posten danske virksomheder til at købe produkter hos mindre danske virksomheder.
Han har selv investeret i flere danske startups, og han advarer mod, at virksomheder blindt vælger de store tech-giganter, fordi de tror, det er det sikreste valg.
“Der findes en hel underskov af fantastiske danske startups, som laver en masse produkter, der er brug for hos danske virksomheder. Men de har det svært i udbudssituationer. I Danmark tror man, at stort er det samme som godt. Man er meget konservativ i sine valg i Danmark,” siger David Heinemeier Hansson til avisen.
I dag er det 27 år siden, at Microsoft købte sig ind i Apple
Microsoft købte den 6. august 1997 for 150 millioner dollar aktier i rivalen Apple, og samtidig lovede Microsoft at fortsætte med at udvikle og understøtte Office-pakken til Mac i de kommende fem år.
Dengang virkede det næsten utænkeligt, at Apple skulle indgå en aftale med ærkerivalen Microsoft, men aftalen hjalp med at stabilisere Apple på et usikkert tidspunkt og gav selskabet et fundament, der førte til et af erhvervshistoriens største comebacks.
Det gavnede også Microsoft, der på det tidspunkt var involveret i flere store monopolsager, at selskabet indgik en aftale, hvor man hjalp en presset konkurrent. Microsoft solgte aktierne tilbage til Apple i 2003, hvilket var en del af den oprindelige aftale.