Annonceindlæg fra Sprint365

Derfor fejler ERP-projekter – og sådan undgår du faldgruberne!

Sådan vender du op og ned på den klassiske ERP-implementering, skaber hurtigt resultater – og minimerer både omkostninger og risiko.

ERP-projekter har tendens til at trække ud, blive markant dyrere end planlagt, trække på flere interne ressourcer og levere mindre værdi end forventet.

”En af årsagerne er, at mange virksomheder går ind i implementeringsforløb med en tro på, at de er bedre forberedt end de reelt er. Samtidig har både kunder og ERP-partnere tendens til at undervurdere projekternes kompleksitet, hvilket resulterer i forsinkelser, frustrationer og ekstraomkostninger,” konstaterer Jakob Ingemann, CEO og stifter af Sprint 365.

Han har arbejdet med ERP i mere end 30 år og oplever, at præcis de samme problemer – og årsagerne til dem – går igen.

"I langt de fleste virksomheder går der mange år imellem, at man foretager markante ændringer af ERP-løsningen. Derfor har fleste organisationer reelt kun begrænset indsigt i, hvad opgaven indebærer og kræver. Alligevel antager ERP-partnere ofte, at kunderne er mere modne, end de i virkeligheden er. Denne modsætning kan være med til at komplicere, besværliggøre og fordyre ERP-projektet," konstaterer Jakob Ingemann.

Derfor har Sprint 365 valgt at gribe udfordringen an på en måde, hvor man i videst muligt omfang standardiserer projektforløb og beslutningsprocesser – samt minimerer usikkerhed og risici – ved at basere Dynamics 365 FO-projekter på skabeloner, faste processer og Best Practice prækonfiguration(er).

Er prækonfiguration også vejen frem for dig? Mød Sprint 365 på stort Computerworld-event om Dynamics 365 FO

Standardmodeller reducerer kompleksitet 

Metodikken bygger på en projektmodel, hvor – afhængig af branche – op mod 80 procent af opsætningen er defineret på forhånd.

"Vi har allerede taget stilling til 1.100 ud af 1.800 parametre i Dynamics 365 FO. Det svarer lidt til, at du får præsenteret et færdigtegnet hus, hvor du kun skal tage stilling til beklædning, valg af gulvmateriale og hvor skillevæggene skal stå," forklarer Jakob Ingemann.

Anvendelsen af standardkonfigurationer og genbrug af best practice gør Sprint 365 i stand til at forkorte implementeringstiden betydeligt.

"Normalt tager et ERP-projekt 12-18 måneder. Men vi kan typisk reducere den tid med mindst faktor to. I nogle tilfælde har vi endda haft virksomheder i drift på under fire måneder," siger Jakob Ingemann.

En hurtigere ERP-implementering betyder dog ikke, at man behøver at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod fremhæver Jakob Ingemann, at metodikken sparer ressourcer, så virksomhederne lettere kan fokusere på at forstå og optimere deres kerneprocesser i stedet for at drukne i tekniske detaljer.

"Vi eliminerer gætterier og sikrer, at kunden ser sin egen forretning i det nye system fra dag ét. Det gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger undervejs," understreger han.

Kort vej fra vision til ny ERP-løsning! Mød Sprint 365 på stort Computerworld-event om Dynamics 365 FO

Læring og support sikrer succes 

"Vi sætter også ind ved at lette læring, support, dokumentation og testscripts i det, vi kalder Sprint 365 Productivity Toolbox,” siger Jakob Ingemann.

”Hermed løser vi en opgave, som virksomhederne selv traditionelt forventes at håndtere. Indtil videre i form af mere end 300 instruktionsvideoer, detaljeret procesdokumentation og automatiserede testskripter. Det gør kunden i stand til at fokusere på at lære systemet at kende frem for at skulle bygge alt materialet fra bunden," forklarer han.

Dette skyldes, at virksomheder også her har tendens til at undervurdere centrale elementer i ERP-projektet – nemlig behovet for support efter go-live.

"ERP-branchen antager ofte, at virksomheder selv kan håndtere op mod 80 pct. af supportopgaverne efter implementering. Men realiteten er, at de sjældent har ressourcerne til det. Så derfor har vi integreret – og udbygger løbende – supportværktøjer i vores løsning, så kunderne får en kosteffektiv og stabil drift fra dag ét," bemærker Jakob Ingemann.

En mere effektiv vej til en moderne ERP-løsning 

Ifølge Jakob Ingemann er der med andre ord ikke en indbygget modsætning mellem ønsket om at begrænse tids- og ressourceforbrug og samtidig implementere en velfungerende, kosteffektiv, moderne og skalerbar ERP-løsning

"Ved at kombinere standardisering med fleksibilitet kan vi levere en løsning, der er både hurtigere, billigere og mere forudsigelig end traditionelle ERP-projekter. Vi hjælper virksomheder med at navigere i en kompleks proces, så de kan komme hurtigere i gang og begynde at høste fordelene ved deres nye system så hurtigt som muligt," siger han.