Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi er blevet lovet meget de sidste to årtier, når vi taler digitalisering og AI.
Ét af de helt store løfter har været, at maskinerne kan lave arbejdet for os. At vi ville få frigjort tid til at lave de sjove og mere strategiske ting i vores arbejdsliv.
På den ene side har det løfte i sig selv affødt skepsis, for hvad sker der så for alle de jobs, der ikke handler om strategi eller sjov, men benhård eksekvering?
På den anden side har det være tillokkende, da vi måske langt om længe vil få maskiner, der rent faktisk gør livet nemmere for os mennesker?
AI-agenter er realiseringen af begge fortællinger. De VIL gøre ting nemmere, og de VIL overtage opgaver, der er dybt repetitive eller det, vi i Jylland kalder for ’trælse’.
Erstatter disse agenter, som jo i sidste ende blot er døde maskinelle processer, os helt? Naturligvis ikke.
Teknologi har aldrig afløst os, men forskudt og forandret vores opgaver. Sådan bliver det også i de kommende år.
Derfor er AI-agenter noget fundamentalt nyt
AI-agenter er så banebrydende, fordi de fungerer fundamentalt anderledes end det, du for eksempel i dag kender fra ChatGPT.
ChatGPT er en assistent, du kan anvende, når du skal have lidt hjælp til dit arbejde.
Du beder den måske om at skrive en salgstekst eller et mailudkast, og så følger den dine instruktioner. Det er altså mennesket, der sætter maskinen på arbejde.
Copilots, ikke Microsofts Copilot, men i det hele taget, kan mere end det.
Hvor assistenten kræver dine løbende indspark, så kan man foreksempel koble en copilot på et salgskald og så forsyne salgsmedarbejderen med løbende input til, hvad der vil være godt at spørge kunden om, eller hvordan samtalen kan føre til et salg.
Disse Copilots trækker på viden fra for eksempel kundedatabasen, tidligere salgshistorik, kendte salgsmetoder og så videre.
De er altså ikke assistenter, der hele tiden forudsætter input, men aktive sparringspartnere undervejs i eksempelvis et salgskald.
Endelig har vi AI-agenterne, og som du kan se af nedenstående illustration, er de de eneste, der rent faktisk producerer arbejde helt af sig selv – endda 24 timer i døgnet.
Bliver vi igen i verden for salg, selvom vi lige så godt kunne tale supply-chain, it, HR, marketing og så videre, så kan AI-agenter sættes til helt autonomt at planlægge ugens møder med dine kunder; indkalde til dem; lave udkast til møderne med salgspitches; analysere kundens behov ud fra tidligere historik og generelle markedstrends og så videre.
Alt dette gør de 24 timer i døgnet, og du er kun involveret, når du beder om det ved at indlægge såkaldte menneskelige feedback loops.
Det vil sige de steder, hvor du finder det kritisk, at du er inde over.
Agenterne bliver specialiseret ligesom os mennesker
Microsoft-stifter Bill Gates er ikke i tvivl.
Det er først med agenterne, at relationen imellem maskiner og mennesker for alvor vil ændre sig. Dette er den ægte AI-revolution.
Det indebærer nemlig også, at vi i fremtiden vil ansætte agenter, ligesom vi ansætter mennesker.
Allerede nu dukker markedspladser hastigt frem, hvor man kan hyre AI-agenter, ligesom man for eksempel kan hyre freelancere.
Disse agenter er ikke generiske løsninger som fpr eksempel ChatGPT, der er ordinær til det meste, men ikke supergod til ret meget.
De er derimod dybt specialiserede agenter, som er udviklet til helt bestemte use-cases – ligesom vi kan specialisere os som mennesker.
Den udvikling vil påvirke relationen imellem it og HR markant – allerede fra 2026.
De to afdelinger vil skulle snakke langt mere sammen, end de gør i dag, og smelter måske endda sammen over de kommende år. Vi skal nemlig hele tiden overveje:
Skal en AI-agent eller et menneske ansættes til denne opgave? Hvad taler for og imod?
Du må ikke være forandringsPARAT, når det gælder AI-agenter
Ovenstående kan måske lyde futuristisk, hvis du ikke sidder med området til daglig, men det vil slå igennem for alvor i løbet af det kommende år.
Jeg skriver lige nu på en global bog om AI-agenter, og kigger man på cases fra udlandet, er vi meget langt. Også meget længere fremme end herhjemme.
Nu hvor det er fremtiden, så kan man vælge to forskellige mindsets og tilgange i forhold til det:
Det forandringsPARATE: Vi forbereder os på det og prøver at acceptere, at det bliver virkeligheden.
Et sådant mindset vil ofte føre til en kombination af frygt og skepsis.
Det er ikke nogen god kombination, men den giver god mening, for som parat er man reelt passiv. Man venter på fremtiden.
Det forandringsSKABENDE: Vi tager aktiv stilling og ejer agendaen. Det indebærer, at man sætter sig dybere ind i, hvordan AI-agenter kan bruges - både som ledelse og medarbejdere.
For ledelsen giver det muligheden for at udnytte udviklingen som en fordel rent strategisk og konkurrencemæssigt, mens det for den enkelte medarbejder er en måde at forblive attraktiv på arbejdsmarkedet og for eksempel selv kunne vurdere, om en given opgave bedst løses af én selv eller af en agent.
Hvilket mindset, du så vælger, er og bliver op til dig – ikke maskinerne. Maskiner udfører blot de ting, vi sætter dem til. De er død teknologi uden følelser, værdier, empati eller bevidsthed.
Vores brug af dem er menneskelige beslutninger. Det samme er, hvordan vi vil tilgå de muligheder, der ligger for vores fødder. Vil vi være parate eller skabende?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.