Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Test: Derfor er Apples 100.000 kroners Mac et forrygende køb

Man får faktisk valuta for pengene, når man køber for titusindvis af kroner Mac Studio årgang 2025.

Apple gør gerne tingene lidt anderledes end i resten af elektronik-verdenen.

Og det har ofte give pote, da selskabet qua sin størrelse og flair for design ofte får lov til at udstikke den retning, som tech-verdenen skal gå.

Tech-kæmpen mangler dog at gøre sig gældende i mere professionelle sammenhænge, hvorfor der er langt mellem æble-logoerne på kontorer, institutioner og særligt i serverrum.

Siden Apple i 2020 løftede sløret for sin egenudviklede Mac-processor, blev vejen banet for et Mac-indtog på den professionelle scene.

Og med sin nyeste Mac Studio – her udlånt af Apple i en mægtig 78.999 kroners-konfiguration - beviser selskabet, at det skal tages yderst seriøst.

Ulv i alu-klæder

Selv om maskinen koster mere end 10 Macbook Air-computere tilsammen, så kan man ikke egentlig se på den, at den er så kostbar.

Jo jo, den er da nydeligt skruet sammen og virker som om, at den er skåret ud af en ren aluminiumsblok.

Men den fylder ikke meget, for hvad der i grunden er workstation-kræfter af sværeste kaliber. Det, der kommer nærmest i styrke og ambitioner på Computerworlds testbænk, har været en HP-krabat til 360.000 kroner.

Vi taler 3,7 kilo metal serveret u en kasse på størrelse med en halv skotøjsæske.

Til trods for beskedne mål på 20 x 20 x 10 centimeter, diskes der op med et stort udvalg af porte.

Her er seks gange USB-C med Thunderbolt, to klassiske USB-A’er, 10G Ethernet, SD-kortlæser og HDMI samt lydporte.

Hvad du ikke får, er muligheden for at udvide hukommelse og lagerplads. Du skal købe det, som du skal bruge ved kasse et og ellers ty til eksternt tilbehør, hvis du vil udvide maskinens funktionalitet.

Enorme forskelle

Det bringer os til det, som en Mac Studio rent faktisk koster at anskaffe sig. For priserne debuterer ved 18.999 kroner, men eksploderer herfra relativt hurtigt.

Grundmodellen giver dig en M4 Max-processor med 14-kerner og 32-grafikkerner, parret op med 36 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager.

Det er allerede en yderst potent maskine om end du kan overveje at opgradere til den kraftigere M4 Max med 16 kerner og 40 grafikkerner, som løber op i 23.999 kroner inklusive en opgradering til 48 gigabyte ram.

Arbejder du med 3D-rendering, videoredigering eller udviklingsopgaver, er du allerede eminent kørende her.

Men Apple tilbyder en anden og på papiret lidt overraskende løsning. Du kan vælge en konfiguration, som er baseret på M3-generationen.

Selv om den er fremstillet omkring en aldrende arkitektur, leverer Apple ekstra power ved reelt set at klaske to M3 Max-processor sammen og kalde det for M3 Ultra.

Resultatet er et bæst af et maskineri, hvor grundkonfigurationen til 37.999 kroner råder over 28 kerner og 60-grafikkerner og hele 96 gigabyte hukommelse.

Har du planer om at køre applikationer, der kan udnytte al den hukommelse, gør du klogt i at vælge topmodellen med 32 kerner og 80 grafikkerner til 52.999 kroner, da den kan levere op til ekstreme 800 gb/sekund båndbredde – noget som lokale AI-applikationer sukker efter.

Men så kommer vi til opgraderingerne. For at gå fra 96 til 512 gigabyte hukommelse er en 40.000 kroners fornøjelse.

Vil du opgradere den ombordværende disk på en terabyte til fire af slagsen, skal du slippe 10.000 kroner ekstra.

For de 102.999 kroner er du til gengæld er den lykkelige ejer af et stykke hardware med deciderede supercomputer-evner

Bomstærk krabat

Den konfiguration, som jeg tester, leverer kræfter, som er ligaer over det, som jeg normalt tester.

Vi er rettere i samme liga som HP’s Z6 G5a arbejdsstation – en beskeden sag til 360.000 kroner – som er ekviperet med 96 regnekerner og to af Nvidias hundedyre RTX 6000 Ada-grafikkort.

Mac Studio haler dog efter på nogle punkter. For selv om HP’ens regnekerner snurrer langsommere, er der tre gange flere af dem.

I en renderingsbenchmark som Cinebench R23 leverer Mac’en ’blot’ 45.000 point, hvor HP’en scorer næsten 107.000.

I en anden disciplin som Geekbench 6 viser Apple sin overlegenhed i forhold til HP-maskinen, når det gælder ydelse per regnekerne, men må se HP’en score mere end 34.000 point mod Studioens mere sammnelignelige 27.800 point.

Hvad der også skal bemærkes her er, at Mac Studio leverer alle disse kræfter ved et ekstremt lavt strømforbrug. Blæseren høres samtidig sjældent.

Den store ram-fest

Men der hvor Mac’en brillerer, er i de opgaver, hvor enorme mængder hurtig hukommelse påkræves. Og det er den slags, som kunstig intelligens kræver.

Modsat klassiske systemer deles system-hukommelsen i Mac Studio af både processoren og grafikkortet, hvilket gør, at op til 75 procent af de 256 gigabyte hukommelse kan anvendes af grafikkortet.

Resultatet bliver, at du funktionelt får et grafikkort med 192 gigabyte hukommelse og en båndbredde på 800 GB/sekund.

Til sammenligning må HP-systemet nøjes med 96 gigabyte hukommelse med 960 GB/sekunds båndbredde fra sine to Nvidia RTX 6000 Ada grafikkort (til 60.000 kroner stykket).

Det gør, at jeg på denne maskine kan afvikle og udvikle lokale sprogmodeller, som hidtil har været forbeholdt hardware i supercomputer-klassen.

I praksis betyder det, at du får AI-ydelse, der er på niveau med et RTX A6000-kort eller dennes civil-pendant RTX 3090.

Med så meget hukommelse ombord, kan jeg afvikle state-of-the-art AI-modeller såsom Deepseek R1 eller Metas Llama 4 Maverick og få serveret i omegnen af brugbare 16 til 17 tokens per sekund.

De 256 gigabyte hukommelse gør dog, at jeg må nøjes med rudimentære ’Q1’ og ’Q2’ versioner af modellerne, hvorfor man kraftigt skal overveje at investere i de 512 gigabyte ram, hvis man vil afvikle de langt mere præcise Q4-versioner.

Fremtidens pc

Jeg har ved tidligere lejligheder beskrevet, hvordan pc’er med delt system-hukommelse er vejen frem for fremtidens enheder.

Apples Mac Studio er et bevis på, at der er muligt at levere ikke bare high-end ydelse, men ydelse, som hidtil har hørt til i datacenteret.

Så kan man diskutere prisen, som ganske vist kan virke urimelig i forhold til de maskiner, som forbrugere almindeligvis omgives af, men som ret beset er mere end rimelig og endda forrygende til AI-opgaver sammenlignet med det hardware, som du skal investere i, for at få tilsvarende egenskaber.

Det mest interessante for os andre, som ikke ønsker at investere i 100.000 kroners maskiner til skrivebordet er, at den viser os, hvordan fremtidens pc bør tage form – og givetvis også vil gøre det på sigt.


Loading ikon