Det er ikke kun, når det gælder geopolitik og finansmarkeder, at vi befinder os i en brydningstid.
Kunstig intelligens er i den grad ved at disrupte de ting, smio vi kan gøre og forvente af den elektronik, som vi har omkring os.
Sagen er så bare den, at det ikke rigtig afspejler sig i den hardware, som vi finder i vores computere og mobiltelefoner. De er ikke kraftige nok, og de har ikke nok hurtig ram.
Den kunstig intelligens er derfor blevet henvist til store datacentre langt væk fra brugerens kontrol – eller også er den blevet komprimeret til små, og ikke synderligt brugbare, modeller, der kan køre lokalt.
AMD tilbyder dog som den eneste leverandør processorer, der kan lave om på det forhold i Windows (Apple har også sine bud, men altså forbeholdt MacOS).
Den særlige AMD-chip hedder noget så overgearet som ’Ryzen AI Max+ 395’ og den bliver i dagens test-enhed serveret i dens oplagte form: En let og kompakt workstation, her signeret af HP.
Mød HP Zbook Ultra 14 G1a.
Ligesom de andre
Det er ikke til at spotte, at dagens testemne gemmer på en mindre revolution.
Forestil dig en halvkonservativ business-laptop fra en halvkonservativ laptop-producent og resultatet bliver en Zbook Ultra.
Du får en solid, seriøs musegrå sag udført i letvægtsmetal, som ikke vil vinde nogen designpriser, men som er ganske kompakt - i hvert fald når man tager ambitionerne i betragtning.
Maskinen er også lidt tykkere og tungere end man regner med. Den vejer 1,6 kilo, hvilket er i den høje end for en 14-tommers laptop, mens den medfølgende 140W-oplader vejer 530 gram oven i og fylder godt i tasken.
Hvad angår porte og udvidelser, leveres det fornødne.
Det vil sige, at man får tre gange USB-C og en klassisk USB-A at rutte med samt en HDMI-udgang og en lyd-port.
Selve tastaturet er lettere gummieret og meget behageligt i brug, om end nogle vil finde det en kende blødt i brug. Touch-feltet er stort og responsivt. Alt i alt er begge dele godkendt til mange timers brug.
Glimrende arbejdsforhold
Ens arbejdsforhold styrkes yderligere, når man kigger op på skærmen, som har 2.880 gange 1.800 pixels spredt ud over sine 14 tommer i et 16:10 forhold.
HP er her gået OLED-vejen hvad angår skærm-teknologi, mens der tilmed tilbydes touch-funktioner.
Her præsenteres man derfor for tårnhøj kontrast og farvedybde, mens farverne er både levende og velkalibrerede.
Der er dog to petitesser, som man kan kritisere skærmen her for: Dels er den maksimale lysstyrke på det jævne, mens den blanke touch-skærm giver mere genskin end godt er.
Ved siden af Zbook Ultras tastatur finder man to højttalere, der skyder vellydende toner frem mod brugeren. Bas er naturligvis ikke til stede i massive mængder, men sådan er det oftest med laptops.
En revolution under motorhjelmen
Det er den første ’Strix Halo’-enhed, der er kommet i redaktionens hænder, og dermed er der en del at berette om.
Det gør den helt unik for en Windows-enhed, at den er født med masser af regnekerner – i alt 16 som tilsammen kan drive 32 regnetråde på en gang.
Ved siden af den finder man 40 grafiske regneenheder, der tilsammen byder på 2.560 kerner – 2,5 gange mere end i AMD’s kraftigste indbyggede grafik til dato.
Hvad der er lige så væsentligt er, at de knyttet til enorme mængder hukommelse, her 128 gigabyte ram, som er af den lynhurtige LPDDR5X-8533 type, og som er tilkoblet via hele 256 bits båndbredde. Det giver hele 273 GB/s båndbredde.
I praktiske termer betyder det, at man har får serveret kræfter, som er en desktop-workstation værdig, parret op med et grafikkort, som er i liga med et midrange-gamerkort Nvidia RTX 4060 kort. AMD kalder da også grafikchippen for et ’Radeon 8060S’.
Helt afgørende er det dog, at hukommelsen er delt mellem både CPU og grafikkort, hvilket baner vej for et kæmpe potentiale.
Kunstig intelligens er nemlig forslugent, når det gælder hukommelse, båndbredde og grafiske regnekerner.
Grafikkortet kan her benytte op til 96 gigabyte hukommelse. Det er noget, som du i Windows-verdenen skulle ud og spendere flere hundrede tusinde kroner for at få klemt ned i et system.
Som for eksempel denne her maskine:
Performance – og nogle begrænsninger
Hvad betyder du alle de kræfter så i praksis? Først og fremmest får du her klodens kraftigste Windows-bærbar i halvanden kilos vægtklassen.
I Cinebench R23 multi-core discipline har den scoret 26.841 points, halvvejs mellem en topudstyret Intel i9 13900HX-maskine (28.467 points) og en Macbook Pro med M3 Max leverer 23.399 points).
Uanset om det er videoredigering, udvikling eller andet tungt arbejde, kan du regne med at være først færdig.
Her er dog en potentielle svaghed i, at grafikkortet er signeret af AMD og ikke Nvidia, hvorfor der kan være programmer derude, der kræver Nvidias CUDA-biblioteker for at køre hurtigst.
Understøttelsen af AMD’s pendant,’ROCm’ ses her kun pletvist.
Når det gælder spil, leverer 8060S-grafikken ydelse på niveau mellem et 4060- og 4070-kort, hvilket er en ganske hæderlig ydelse, som man typisk skal op i gaming-maskiner for at få.
Man kommer dog ikke uden om, at RTX 4080 og 4090 vil levere væsentlig højere ydelse med enten højere framerates eller visuel kvalitet.
Alle de kræfter har også deres pris, når det gælder driftstiden.
Selv om Zbook Ultra G1a har et relativt stort 75 Wh-batteri i maven, kan man godt kværne sig igennem batteriet på halvanden time, hvis man sætter processoren i sving.
Omvendt kan HP’en vise sig at være ganske nøjsom, hvis man holder sig til lettere opgaver.
Man kan faktisk regne med en god kontordag på otte til ti timer, når man holder sig til Office-brug og browsing – hvilket gør den unik blandt workstations, som ofte kun holder det halve.
En fin bonusfeature ved Zbook Ultra G1a er, at batteriet kan kviklade fra nul til 50 procent på kun en halv time.
AI i brug
HP ZBook Ultra G1a’s enorme og enormt hurtige hukommelse gør ZBook Ultra G1a bedre egnet til AI-opgaver end langt de fleste.
Med 96 gigabyte grafisk hukommelse (VRAM) og 273 GB/s båndbredde er maskinen i stand til at afvikle nærmest enhver af de mange små og mellemstore modeller, markedet efterhånden bugner med.
En ældre reference såsom Metas Llama 3.3 8B (Q5_K_M), kan eksempelvis give et hurtigt svar med omring 20,5 tokens per sekund (der går 1-2 token per ord).
Større, populære modeller såsom Alibabas QwQ-32B (Q4_K_M), leverer cirka otte tokens per sekund, hvilket er i den sløve ende, men brugbart.
Modellen her fylder 18,5 gigabyte. Det er hinsides det, som du ellers finder i Windows-bærbare, hvor der pt. maksimalt tilbydes 16 gigabyte VRAM.
Alene det er ganske bemærkelsesværdigt, da der her er tale om en ræsonnerende open-source model, som formår at levere på niveau med ChatGPT’s o3-mini model.
Fordelen er her, at du altså får en effektiv og anvendelig kunstig intelligens, som du i høj grad kan fintune til dit behov og som kan måle sig med betalte løsninger kørende lokalt. Med hvad det giver af yderlige fordele hvad angår GDPR- og datasikkerhedshensyn.
Fremtidspotentiale
Nu vil jeg sjældent råde nogen til at købe hardware efter hvad det potentielt vil kunne løse af opgaver i fremtiden, men der ligger et uforløst potentiale i Zbook Ultra G1a, som er værd at nævne.
Sagen er nemlig den, at det er svært at udnytte de massive mængder ram, som man som bruger har til disposition.
Man kunne forsøge sig med at køre større, mere avancerede AI-modeller i 70 til 120 milliard parameter-klassen, men en hurtig test af en model såsom Metas Llama 3.3 70B (Q6) model, viser at det kræver ekstrem tålmodighed.
Modellen fylder 54GB og staver sig igennem svarene med under tre tokens per sekund. Det er ubrugeligt, medmindre man er indstillet på at vente mange, lange minutter på svar.
Jeg spår dog en lys fremtid for den voksende skare af ’Mixture-of-Experts’ (MoE)-modeller, som et potentielt perfekt match til enheden. Modellerne fylder ekstremt meget, men er omvendt langt mindre beregningskrævende.
Her passer Metas spritnye Llama 4 Scout (109B) perfekt til de 96 gigabyte VRAM, man har til rådighed, mens Alibaba skulle være på trapperne med en lovende MoE version af deres nyeste Qwen-modeller.
Det her er vejen frem
Dagens testemne er den første af en ny klasse af Windows-maskiner, som jeg håber, at vi kommer til at se meget mere til.
Meget af succesen ligger i, at de flaskehalse, der hidtil har eksisteret mellem grafik- og processor-delen og arbejdshukommelsen, er visket væk – hvilket for alvor baner vejen for, at kunstig intelligens kan arbejde lokalt.
Det er et monumentalt skifte – men vel at mærke et monumentalt skifte for Windows-verdenen. I Apple-land har man nemlig siden introduktionen af M1 Pro og M1 Max-processorerne i 2021 nydt godt af de fordele, som den forenede arkitektur giver.
Det eneste, som man kan begræde, er, at priserne fortsat er rigtig høje.
Dagens testemne med AI Max+ Pro 395-processoren, fire terabyte lager og 128 gigabyte delt hukommelse koster heftige 36.999 kroner.
Alt er dog relativt, for en Macbook Pro 14” med fire terabyte lager og stærkeste M4 Pro-processor løber op i det samme – og den er så kun ekviperet med 48 gigabyte hukommelse.