En række investorer pumper 160 millioner kroner ind i det det danske chip-selskab Sparrow Quantum, der har udviklet en chip til kvantecomputere.
Pengene skal gå til videreudvikling samt til for alvor at få sat gang i produktionen.
De 160 millioner kroner fra blandt andet PensionDanmark, statens investeringsfond Eifo samt Novo Holdings og det europæiske innovations-råd.
Sparrow Quantum blev etableret i 2023 af professor Peter Lodahl, som i dag også er CQO - ‘chief quantum officer’ - mens Kurt Stokbro er CEO.
Peter Lodahl meddeler, at den nye kapital skal bruges til at ‘bringe kvante-teknologo fra laboratorie til marked.’
Selskabets kvante-chip hedder Sparrow Core og den anvendes i dag i forskellige laboratorier og eksperimental-miljøer på kvanteområdet, som i dag er under rivende udvikling.
Microsoft løftede fornylig sløret for sin egen kvantechip, der har været under udvikling i mange år:
Det er det kapløb, som Sparrow Quantum håber at kunne blive en del af.
PensionDanmarks CEO, Peter Stensgaard Mørch, peger i en udsendt meddelelse på, at det danske kvante-miljø - som Peter Lodahl og Sparrow Quantum er en del af - har potentialet til at positionere Danmark som et af de absolut bedste lande i verden på området.
“Vi ser derfor et klart potentiale for et stort afkast i investeringen samtidig med, at vi bidrager til den nationale økonomi og dansk erhvervsliv,” meddeler han.
Til Børsen siger CEO Kurt Stokbro, at Sparrow Quantum forventer at kunne lande en omsætning på et trecifret million-beløb inden for tre år.
Her er det også planen, at selskabet skal give overskud.
“Og der kunne jeg så godt forestille mig, at vi ville søge endnu større investeringer. Vi mener jo, at selskabet har et kæmpe potentiale, som stadig er uforløst, fordi vi er meget tidligt i rejsen,” siger han til avisen.
Læs også: