Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Advarsel. Dette er verdens længste klumme. Pludselig var der rigeligt med materiale, og det var endda før, at Trump lavede sit stunt onsdag aften dansk tid.
Jeg har også så passende ondt i halsen, at jeg ikke har indtalt klummen, så I er tvunget til at læse det hele. Stakkels jer.
Programmet, eller rettere indholdsfortegnelsen, for ugens klumme, er frygtindgydende:
1) Ugens korte og ugens lange citat.
2) Per Helge og Afbureaukratisering.
3) Abandoned Use Cases.
4) Bellingcat & kamphundene.
5) OTC: Optag. Transskribér. ChatGPT.
6) Møde-løgneren.
7) Giv medarbejderne al den AI, som de vil have.
8) Sonjas jernlov: Spørg den!
9) Prompt-podcasten: Bruger PET Palantir? Ja.
10) PS: Udkast til fundats for Sammenslutningen af Gamle Bitre Mænd.
11) PPS: Har Mogens skrevet noget positivt om McKinsey i sine klummer?
12) PPPS: Nævner Mogens nogensinde ikke DJØF i sine klummer?
Ugens kort ciitat:
"Hans (Xi Jinping’s) paranoide nationalisme virkede tidligere som dystopisk overdrivelse. Nu, hvor hr. Trump begår så hensynsløs selvskade og generel ødelæggelse, fremstår den som forud for sin tid." (fra The Economist)
Ugens lange citat:
"Den hurtigste måde at få udstyr i hænderne på ukrainske soldater, er næsten alle enige om, er den såkaldte “danske model”. Ukraine identificerer prioriteringer, Danmark betaler, og danske eksperter vurderer leverandørerne og fører tilsyn med opfyldelsen af ordren. Sidste år købte danskerne 18 Bohdana-haubitsere, som gik direkte til Ukraines væbnede styrker. Dette blev fulgt op af finansiering til langtrækkende droner og missilsystemer. Finansieringen omfattede 125 millioner euro fra Danmarks nationale Ukrainefond, 20 millioner euro fra Sverige, 2,7 millioner euro fra Island og 390 millioner euro i renter genereret af indefrosne russiske aktiver. 3. april lovede Danmark yderligere 264 millioner euro. Ukraine håber, at der i år vil blive fundet mindst en milliard euro til initiativet. Hr. Kamyshin siger, at “fem eller flere” europæiske lande nu bruger den danske model (fra The Economist).
Per Helge
Fruen og jeg var inde og se Per Helge og “Afbureaukratisering” på Bremen.
To timers hjertelig latter fra hele salen og SÅ mange morsomme observationer og kommentarer til noget, som mange efterhånden opfatter som normalt. Han er for djøferne, hvad Anders Matthesen er for os vestegnere.
Han er jo fremragende, når han beskriver den store diversitet, som de har i hans opgang på Vesterbro:
“Der er både folk fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet og RUC - ja, og folk fra nogle helt andre steder på Københavns Universitet."
Det bliver også svært at køre stolt rundt på sin Nihola-ladcykel efter dén forestilling.
Han og jeg kan åbenbart overhovedet ikke blive uenige om HR: Jeg mener, at man ikke kan sætte ordene “Human” og "Ressource" sammen og få andet end arbejdslejre ud af det.
Han mener, at en årlig samtale, opkaldt efter en mellemstor gnaver, mellem chef og medarbejder, næppe hæver tilfredsheden hos nogen.
Abandoned Use Cases
Min ven Jeff fortalte mig for en del år siden, at med den nye Hadoop-teknologi (mange små computere sat sammen til én, stor, virtuel computer), som startede hos Yahoo (hvor han var med til det) og senere blev perfektioneret hos Facebook (fordi de hyrede hele Yahoo's Hadoop-bande), var det pludselig blevet muligt for USA's grænsepoliti at gøre noget ved de millioner af timers højopløsnings-video, som de havde fra grænsen mod Mexico.
Jeff var faktisk blevet hyret til at opgradere deres (CBP’s) datacenter til "Facebook-grade". Han kaldte det "abandoned use cases" - det vil sige noget, der bare ikke kan lade sig gøre, selv om man gerne vil det. Genial udtryk.
Jussi Adlers Afdeling Q er et andet eksempel på abandoned use cases: Selv om man gerne ville opklare en sag, har man været nødt til at henlægge den.
Mine klummer er et tredje eksempel.
Jeg har - siden ChatGPT kom frem i november 2022 - drømt om at hive alle mine klummer ind i en AI, der så kunne svare på alle mulige spørgsmål, såsom "har Mogens nogensinde talt positivt om McKinsey?" (svaret er i mit PPS) eller "nævner Mogens nogensinde ikke djøf i sine klummer?" (se mit PPPS).
Well, med NotebookLM fra Google - og med deres Pro-abonnement til 170 kroner om måneden - viste det sig at være nemt og hurtigt.
Dog støder jeg om 30 uger på 300-dokumenter-grænsen, men mon ikke jeg så kan finde på noget til den tid? Jeg kan jo bare spørge Gemini eller ChatGPT.
En abandoned use case kunne også være alle de referater, som en biks har lavet gennem tiden.
Tænk, hvis man kunne samle dem og se, hvad der gemte sig af guld og glemte sager i dem. Men vent - det kan man jo!
Bellingcat og de opgivne fotos af kamphunde
Apropos: Frederik Kulager fra Zetland fortalte mig noget helt fantastisk forleden.
Han havde været på et open source intelligence-kursus hos Bellingcat.
Den første dag på kurset havde de givet kursisterne nogle opgaver i form af et billede, der skulle geo-lokaliseres ("hvor er dette billede af to hunde, der kæmper i en arena, taget?"), og idéen var, at kursisterne skulle bruge alskens mere eller mindre smarte tricks og OSINT-tools for at løse opgaven.
Men Frederik lavede i stedet dét, der svarer til scenen i Indiana Jones, hvor Harrison Ford bare trækker sin pistol og skyder modstanderen i stedet for at indlede en længere kamp med sin pisk mod en modstander med et sværd:
Han geo-lokaliserede billedet på et sekund ved hjælp af dette link: https://theyseeyourphotos.com/. Det var et sted i Mexico, hvor de opdrætter hunde til den slags svineri.
Det er da et glimrende eksempel på, at noget pludselig tager et sekund i stedet for et halvt år, og dermed mindsker BNP, men forbedrer produktiviteten med (cirka) 42 millioner procent.
Journalister bruger også ChatGPT's og Google Gemini's Deep Research i vildskab nu, og finder ting de ellers aldrig ville have fundet, selv efter måneders heftig indsats med Google og lignende.
Og en gut, der blev hyret til at agere "skrivestue", det vil sige transskribere båndede interviews hos Zetland, er nu - takket være den islandske nørd Stein og hans geniale indfald, der blev til Goodtape.io - blevet rigtig journalist og har vist sig at være en skidego’ én af slagsen.
OTC: Optag. Transkribér. ChatGPT. Bum.
Bare en så simpel ting som at optage et møde, en samtale eller et interview på "Memoer"-app'en på en iPhone, transskribere lydfilen med Goodtape, og derpå proppe den transskriberede tekst ind i ChatGPT kan spare SÅ mange mandtimer og gøre alt bedre for næsten ingen penge.
Så kan man jo bede ChatGPT lave 1) et beslutningsreferat (det bliver ALTID meget kort i Danmark, tøhø), 2) et fyldigt referat, 3) en liste over hvem, der skal gøre hvad og eventuelt 4) et oplæg til en sitcom-episode, fordi ChatGPT er vanvittig god til den slags - brug det evt. som et indslag til firmafesten eller julefrokosten.
/NerdAlert Begin:
Jeg fik for nogen tid siden Goodtape til at transskribere en video på 75 minutter og 340 MB fra ITU (det handlede selvfølgelig om databaser).
Transskriptionen tog et par minutter. Så kopierede jeg de 30+ tætskrevne sider på engelsk direkte ind i prompt-feltet i ChatGPT i stedet for først at gemme det i en fil og derpå attache filen.
Det gik fint, og så bad jeg den lave et god referat af foredraget og give mig tre nemme og tre mellem-svære spørgsmål for at checke, om jeg havde forstået indholdet.
Men altså: 30+ sider direkte ind i prompt-feltet... not bad. Not bad at all.
/NerdAlert End.
Møde-løgneren
Tænk på den person til møderne, der skal lade som om vedkommende BÅDE kan følge med i, hvad der foregår OG nedskrive det grundigt og komplet på sin pc.
Med OTC-teknikken kan hun/han holde op med at lyve, slappe af og i stedet være konstruktiv, bidragende og reelt til stede.
Pris for OTC: 42 øre. Pris for en person, der ikke kan lave noget konstruktivt i en time: 300+ kroner plus en hjerne, der ikke bruges.
Resultat af OTC: Formindsket BNP, forhøjet produktivitet, bedre referater, bedre historik og meget større arbejdsglæde.
Giv medarbejderne al den AI, som de vil have
Det er derfor, at jeg argumenterer for, at selv en pris på 40 dollar per person for en Enterprise-licens til ChatGPT mm. er peanuts, også selv om 400 medarbejdere skal have det.
Det svarer til prisen for en eller to FTE’er, og det er godt nok billigt for 400+ dygtige, personlige assistenter (i realiteten lige så mange assistenter, som den enkelte medarbejder har lyst til).
AI er ikke en it-udgift, men en helt vanvittigt transformerende kraft. Det er den billigste force multiplier i menneskets historie.
Om man så gav alle ansatte en Pro-licens til 200 dollars om måneden, ville det kunne betale sig efter et par dage.
Da vi startede Miracle op sidst i 2000 kostede pc'erne til gutterne 30-40.000 eller deromkring, og de skulle også have biler og betalt fastnet-telefon PLUS mobil.
Hvis jeg skulle starte mAIracle op i dag ville jeg i stedet tilbyde alle ChatGPT Pro (200 dollar), Gemini Advanced (20 dollar) og Claude (20 dollar).
For 2.024,59 kroner om måneden (fordi jeg indregner moms) gør det dem ekstremt produktive fra dag 1.
Alternativt kunne de nøjes med Plus/Team-udgaven af ChatGPT til 20 dollar. Så ville det blive 60 dollar + moms om måneden, det vil sige 510 kroner og 40 øre.
Sonjas jernlov: Spørg den
Jeg var for nylig på et kursus om AI og GDPR. Lærerne var fra Kammeradvokaten og var fine og dygtige.
De havde lavet opgaver, som de viste via projektoren for klassen. Jeg startede ChatGPT-app’en op, tog et billede af opgaverne og bad AI’en om at give mig tre mulige svar.
Lærerne spurgte forundrede, hvad jeg lavede, og da jeg svarede, at jeg brugte en AI-app til at løse deres AI-opgaver, blev de oprigtigt overraskede.
Ligesom de fantastiske Bellingcat-folk var de blevet overhalet af en ny dims. Og jeg kunne bruge den sparede tid til i stedet at tale om rigtige ting med min sidemand/-dame, der kom fra en interessant biks.
Og det leder mig, som så ofte før, til min hustru, Sonja, og hendes “første jernlov”, der siger “Spørg den”.
Det er, som jeg før har været inde på, en lillebitte smule irriterende, at ens hustru, der ikke er it-kyndig ifølge hende selv, jævnligt skal sige den sætning til mig, eftersom jeg jo er den alvidende og ekstremt kloge it-nørd, der ved alt om den slags.
Ikke desto mindre:
Spørg den, for ellers er du lige om lidt “leap-frogged” af nogle tools, en AI eller det, der er værre.
Så spørg den: "Findes der noget smartere eller billigere end Microsoft Office?", "hvordan kan jeg nemmest kopiere en artikel på en webside?" eller "findes der alternativer til Goodtape?".
Og husk at få forslag fra den til undervisning og opgaver, hvor eleverne SKAL bruge AI og SKAL demonstrere, at de har brugt det på smarte og originale måder.
Prompt-podcasten: Bruger PET Palantir? Ja.
I denne episode af podcasten Prompt fra DR vidste værterne ikke, om PET bruger Palantir (i anledning af deres anmodning om at måtte lave lidt hygge-masseovervågning).
Jeg kan ikke finde en email-adresse til Prompt-folkene eller deres podcast, så I får svaret her: Ja. Rigspolitiet, PET og FE fik det nogenlunde samtidig. FE-gutterne derude på Amager var meget lidt imponerede over Palantir-folkene, i øvrigt.
Fun fact: Personligt har jeg engang været til et hyggeligt møde, vel nærmest en slags jobsamtale, i deres London-hovedkvarter.
To kæmpestore fyre i stramme jakkesæt bevogtede elevatoren. Selve kontorlandskabet var fyldt med små birkeskove og riddere i rustning, samt ikke mindst den største samling af mikrobryg-øl i en lang køleskabskæde (alle med glaslåge).
Jeg så Palantir-software in action, og det så fint ud ud fra demoen.
Men der er stadig virkeligt meget manuelt arbejde som analytiker, hvilket gutterne også har sagt.
Palantirs software er god til at kombinere data fra forskellige data stores, og det er jo fint, men firmaet har også nogle dygtige sælgere…
Jeg blev med det samme tilbudt en øl, i øvrigt, men klokken var 10, så jeg takkede nej. Imagine that.
Det var dét - verdens hidtil længste klumme er til ende, og tilbage er kun nogle efterskrifter. Skriv til mig, hvis I - ligesom en it-gut, som jeg underviste forleden - foretrækker små, specialiserede AI-modeller fremfor de store. Skriv også, hvis I er blevet medlem af SGBM (se mit PS). Eller hvis I kan finde en email til Prompt-podcasten/værterne. Og rigtig god weekend.
PS: Udkast til fundats for Sammenslutningen af Gamle, Bitre Mænd (SGBM):
Mikael, der kan sin VMS og sin Oracle, sendte mig dette forleden:
Hej Mogens
I forbindelse med heftig medlemsaktivitet på min arbejdsplads har jeg fundet det opportunt at forfatte nedenstående
- Medlemskab af sammenslutningen er en automatisk, ikke-voluntær funktion af en hvilken som helst ytring i en hvilken som helst forsamling på mere end én person, hvor ytringen har karakter af brok over genopfindelse af dybe tallerkener.
- Ethvert medlem, bortset fra sammenslutningens præsident, erhverver automatisk rang af vicepræsident i sammenslutningen.
- Permanent, uadspurgt og uekskluderbar præsident på livstid er sammenslutningens grundlægger, Mogens Langballe Nørgaard.
- Medlemskab af sammenslutningen er fuldstændig kønsneutralt.
- Ændring af sammenslutningens navn vil medføre automatisk og øjeblikkelig nedlæggelse af sammenslutningen og tilsvarende automatisk og øjeblikkelig genetablering af sammenslutningen under det i fundatsen bestemte navn.
-Der er ingen øvre eller nedre aldersgrænse for medlemskab af sammenslutningen.
- Medlemskab af sammenslutningen medfører ret til at påføre titlen Vicepræsident, SGBM (engelsk: VP, ASS (The Association of Seasoned Sourpusses)) på medlemmets CV.
- Enhver form for konstruktiv deltagelse i genopfindelse af dybe tallerkener medfører automatisk og øjeblikkelig eksklusion fra sammenslutningen.
- Medlemskab efter de i §8 nævnte hændelser kan dog generhverves øjeblikkeligt ved udsendelse af ytringer af den i §1 nævnte karakter.
- Udover denne fundats er der ingen anden form for formalia, herunder medlemsregister, mødeplan, medlemsbeviser etc., forbundet med sammenslutningen.
- Præsidenten har til enhver tid ubegrænset ret til at udstyre sig selv med yderligere titler efter eget, frit valg, herunder f.eks. Diktator, Brigadegeneral/Brigadier, CEO etc.
PPS: NotebookLM: Har Mogens skrevet noget positivt om McKinsey i sine klummer?
Baseret på de gennemgåede udskrifter fra Mogens Nørgaards klummer er det overvejende svært at finde noget positivt om McKinsey.
Tværtimod er omtalerne af McKinsey/McKina generelt kritiske og ofte forbundet med negative ting som:
- Spild af penge og ressourcer i det offentlige: McKinsey bliver beskrevet som et firma, der tager mange penge for rådgivning, der ikke fører til positive resultater, eller som blot bekræfter det modsatte af, hvad der tidligere har fungeret.
- Medvirkende til dårlige beslutninger i Forsvaret: McKinsey bliver specifikt nævnt i forbindelse med rapporter, der har ført til nedskæringer og omstruktureringer i Forsvaret, som efterfølgende kritiseres. Det antydes, at deres rapporter var bestilt til at understøtte politiske ønsker snarere end at være baseret på faglig indsigt.
- Manglende ansvarlighed: Der er en kritik af, at McKinsey ikke stilles til ansvar for de negative konsekvenser af deres rådgivning.
- Standardløsninger og mangel på originalitet: McKinsey bliver kædet sammen med ideen om at foreslå det modsatte af det eksisterende system uden nødvendigvis at have en dybere forståelse for konteksten. De beskrives også som leverandører af "luder-rapporter", der skriver det, klienten ønsker at høre.
- Anvendelse af konsulenttricks: Et "konsulenttrick" afsløres som altid at foreslå kunden at gøre det modsatte af det, de gør, hvilket antyder en mangel på substantiel rådgivning.
- Sammenligning med "Kejserens nye klæder": McKinsey bliver implicit sammenlignet med skrædderne i "Kejserens nye klæder", der narrer kejseren og hoffet.
Der er ingen passager i de fremlagte kilder, hvor Mogens Nørgaard direkte eller indirekte udtrykker positivitet omkring McKinseys arbejde eller resultater.
Tværtimod er tonen gennemgående sarkastisk og kritisk.
PPPS: NotebookLM: Nævner Mogens nogensinde ikke DJØF i sine klummer?
Som det fremgår af listen, er der mange klummer, hvor Mogens Nørgaard undlader at nævne ordet "DJØF", selvom det er et tilbagevendende tema i mange af hans skriverier, særligt når han kritiserer bureaukrati og visse former for administration (og så fulgte der en lang liste over de klummer, hvor DJØF ikke var nævnt).
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.