Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Det Hvide Hus)

Dansk hardware-producent har blokeret ERP-system for at undgå Trump-told

Den danske hardware-producent Blue Line har blokeret for en funktion i sit ERP-system for at undgå at komme til at betale Trumps straftold.

Den østjyske hardware-producent Blue Line har blokeret for sit ERP-system for at undgå enhver risiko for, at selskabet vil komme til at betale Trumps straftold.

Blue Line producerer skærme og computer til sterile produktionsmiljøer-

Stifter og direktør Niels Pedersen siger til Berlingske, at han nøje har overvejet hvor stor en del af toldregningen, som selskabets vil være villige til at betale.

Og her er han nået frem til, at Blue Line ikke vil tage del i den risiko.

Derfor har selskabet nu blokeret for muligheden for at levere efter den såkaldte DDP-betingelse i dets ERP-system.

Det står for ‘delivered duty paid,’ og leverer en producent med den betingelse, så betyder det, at leverandøren skal betale den til enhver tid gældende toldsats.

“Det er jo nærmest livsfarligt for virksomheden, hvis vi kom til at vælge DDP ved et uheld, for hvad nu hvis tolden stiger til 40 procent? Så taber vi jo 40 procent af omsætningen,” siger Niels Pedersen til avisen.

Det betyder, at Blue Lines amerikanske kunder selv hænger på hele toldregningen for at få vareforsendelser fra Blue Line udleveret.