Annonceindlæg fra Novataris

Kim Schultz, Novataris A/S.

Stærk kodebase gør din udvikling nemmere

Sådan giver CBB deres kunder frihed til nemt at skifte mellem streamingtjenester i deres teleabonnement.

CBB er ejet af Telenor, og er Danmarks første digitale teleselskab.

Telemarkedet i Danmark er enormt konkurrencepræget med tre mobilnetværk til ca. seks millioner mennesker. For at sætte det i perspektiv er der fire netværk til over 300 millioner mennesker i USA, og i Kina og Indien tre til fire netværk, som servicerer omkring en milliard mennesker.

Der er derfor et stort behov for, at man som enkeltudbyder skiller sig ud på markedet i Danmark.

Hos CBB og Telenor arbejder man med den udfordring gennem strategiske ”Value Added Services (VAS)”.

”Danske forbrugere vil have mere end bare en god pris på deres abonnement,” forklarer Andreas Damtoft Jacobsen, Head of Strategy and Value Proposition hos CBB og Telenor.

”En undersøgelse foretaget af Wilke viser, at 49% af de unge mellem 18 og 29 år mener, at en værdiskabende tjeneste kan få dem til at blive hos deres teleudbyder, og 58% overvejer at skifte for at opnå en aktraktiv Value Added Service.”

Men det skal også være den rigtige service, og der er streamingtjenester populært. CBB er ikke de første, der kombinerer teleabonnement og streamingtjenester, så hvordan differentierer de sig så fra deres konkurrenter?

”Der er en stor fleksibilitet i streamingmarkedet i dag, hvor deres kunder kan til- eller fravælge streamingtjenester månedligt. Den fleksibilitet ønskede vi også at tilbyde i vores koncept” siger Andreas.

Det var ret unikt og kendes i dag som CBB MIX, der er udviklet i samarbejde med IT-konsulenthuset, Novataris, der har bygget det tekniske fundament.

Teknisk fundament gør brugeroplevelsen enkel

Med CBB MIX kan man vælge et vilkårligt abonnement til minimum 99 kr. og derefter tilføje minimum to streamingtjenester ud af et udvalg på lige pt. otte med fuld frihed til at skifte mellem tjenesterne efter behov hver måned.

For Novataris var opgaven med CBB MIX både spændende og udfordrende.

”Når man skal udvikle et produkt, der fremstår simpelt for kunderne, kan det være langt sværere at bygge rent teknisk,” siger Kim Schultz, Principal i Novataris.

”Det handler ikke bare om at koble flere abonnementsbaserede tjenester til et teleabonnement, men også om at få det til at fungere på tværs af mange forskellige salgskanaler og håndtere unikke kundesituationer – som fx hvis kunden allerede har en af de tjenester, de gerne vil tilvælge eller de ønsker at nedgradere eller opgradere pakken gennem CBB.”

Så hvordan løser man det? Det stærke samspil mellem forretningens behov hos CBB og den tekniske udvikling i Novataris har været en afgørende succes.

”Vi sidder fysisk hos CBB hver dag og arbejder tæt sammen med deres team” siger Kim. ”Det giver os lynhurtig sparring, så vi under udviklingen hele tiden kan afklare spørgsmål til krav eller design. Det tætte samarbejde er en af de ting, der gør, at vi kan levere så hurtigt og på så højt niveau.”

Agile processer skaber hurtige lanceringer

Udviklingen af CBB MIX blev udført med en moderne agil tilgang. Faktisk valgte man undervejs at lægge sporerne parallelt, så udviklingen kunne starte mens design og krav stadig var ved at blive besluttet.

Kim uddyber, ”hos CBB deltager vi i strategimøderne. Vi er med til at udvikle ideen, rådgive og komme med det tekniske perspektiv helt fra starten. Det giver os mulighed for, at vi kan gå i gang med at udvikle basisfunktionalitet tidligere end normalt”.

Udviklingen af CBB MIX startede i august 2022 og allerede i januar 2023 var den tilgængelig for eksisterende kunder og i marts 2023 for alle nye kunder.

”Det, vi kan se hos de kunder, der har tilvalgt CBB MIX, er helt klart øget loyalitet til CBB”, siger Andreas og fortsætter:

” Men, kundernes behov ændrer sig konstant og her er det vigtigt, at vi følger med og er up-to-date, hvilket påvirker både tjeneste-udbuddet i CBB MIX samt hvilke versioner af de forskellige tjenester, vi har tilgængelige. Det sætter selvsagt nogen krav til udviklingen, idet den skal omfavne en øget mængde kompleksitet samt fleksibilitet, og her er vi utroligt afhængige af samarbejdet med Kim og Novataris.”

CBB MIX er i løbende udvikling med krav til nye funktioner og større fleksibilitet, og Novataris’ dybe integration i CBB’s team betyder, at fremtidige behov kan tænkes ind allerede nu.

”Fordi vi sidder sammen med dem og kender deres langsigtede visioner, har vi allerede forberedt løsningen til det, som fremtiden måtte bringe,” afslutter Kim.

White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren