Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag 13., jeg er kommet hjem fra min tur til USA, og der er to julefrokoster foran mig i dag samt en i morgen.
Så vi må i gang: Først en statusrapport fra USA, inklusive en parkerings-bøde, og så kan vi ellers tage fat på Kammeradvokaten, kryptering (nu må vi godt bruge det), en digitaliseringsstyrelse på månen og en hel masse AI-nyheder, inklusive en fantastisk artikel af selveste Lisbeth Knudsen. Let’s go.
USA, Trump, P-bøde og giftigt avispapir
Jeg havde en fin flyvetur med Play til nano-lufthavnen New York Stewart International. Det kan virkelig anbefales.
Jeg var gennem Immigration på et par minutter og gennem Security på vej hjem ligeledes på et par minutter. Fedt.
Alle amerikanerne, som jeg talte med, spurgte, hvad jeg og Europa synes om Trump?
Jeg svarede, at han - udover at være en landsforræder - i det mindste havde gjort to gode ting, nemlig at slå hårdt ned på Kina og Iran OG få os til at holde op med at lyve om vores (manglende) bidrag til det fælles forsvar i Nato.
Eftersom amerikanerne bruger 12,5 procent af deres statsbudget på forsvaret, så bliver de glade for at høre mig sige det.
Og det får dem til at fortælle, at de enten har stemt på ham eller ikke har stemt på ham - og hvorfor. Tippet er hermed givet videre.
Generelt har de folk, som jeg talte med, der stemte på Trump, gjort det af én af to grunde:
Fordi alternativet var værre, og/eller fordi de godt kan lide, at at han taler lige ud af posen. De synes også, at han taler usammenhængende og vrøvlende til tider, men de kan godt lide, at han kalder en spade for en spade.
Jeg fik en ikke-bøde-bøde i verdens sødeste, lille by, hvor jeg spiste frokost med Shrek søndag.
Jeg kom ud fra restauranten The Sherwood Inn i byen Skaneateles, og så var der sat en kuvert i forruden på min Ford Edge.
Teksten på kuverten lød (oversættelse ved ChatGPT):
“Velkommen til Skaneateles, byen ved søen
En parkeringstjeneste til dig
Kære bilist…
Dit køretøj, med nummerplade KOR583 blev fundet parkeret længere end tilladt. Da vi forstår, at du måske blev forsinket, har vi tildelt yderligere 30 minutters parkering som en venlig gestus fra Skaneateles by.
Hjælp os venligst med at opretholde denne SERVICEFOND ved at lægge en donation i denne kuvert og aflevere den i postsprækken på landsbykontoret på 26 Fennell Street eller sende den til os med posten. Dette giver os mulighed for at yde samme service til andre.
Bemærk, at denne venlige påmindelse ikke kræver nogen handling fra dig, men gentagne overtrædelser kan resultere i en bøde.
Vores by og handelskammer i Skaneateles værdsætter dit besøg og inviterer dig til at komme igen. Ha’ en fantastisk dag!”
Du kan også lytte til klummen her...
Og lidt fra ChatGPT
ChatGPT tilføjede for egen regning dette efter oversættelsen:
“Det er en høflig og venlig måde at håndtere parkeringsovertrædelser på – virkelig imødekommende!”
Ja, dét må man sige. Idéen hermed givet videre til Københavns Kommune.
Jeg har skrevet til myndighederne i byen og spurgt, hvordan jeg kan overføre en donation til dem. Det fortjener de virkelig.
Nyheder på nettet indeholder ikke PFOS
Jeg havde også en overnatning hos gode venner i Pound Ridge.
Deres arbejdsliv har i de sidste 30-40 år været forurenede grunde og grundvand.
Og de smiler altid venligt til mig og siger: “Bare vent. PFOS/PFAS er alle steder. I er slet ikke begyndt endnu”.
Kan I huske, at man fandt PFOS i regnvand? Well, avispapir indeholder PFOS. Når man spilder vand/kaffe på en avis, trænger det ikke ret langt ind.
Det er fordi, at avispapiret er coated med skidtet. Som de siger: “It's everywhere”.
Et godt argument for at læse ting på nettet. Tak, Computerworld. Tak, Zetland.
Nå, vi får se 21. januar - der er 39 dage til Trump. I mellemtiden går verden hastigt videre.
Kammeradvokaten - et dyrt bekendtskab
Så snart jeg skrev noget om den biks, overhalede virkeligheden mig.
En ven - B - sendte mig en artikel om et foreslået monopolistbrud, som kun monopolisten kan have noget imod.
At få lavet ægte konkurrence på dette lukrative område er set før, forsøgt før, og mislykkedes hver gang.
Der ER altså ikke tale om kritisk infrastruktur for vores nation.
Der er tale om en advokatbiks, der har fået et enestående fedt monopol og har faktureret kunden hårdt lige siden.
Hvis der nogensinde var en biks, der kunne trykke sine egne penge, så er det Poul Schmidt.
Hvis man bad kammeradvokaten (ja, eller Finansministeriet eller Justitsministeriet) om at vurdere, om sådan et monopol var en ideel konstruktion for en stat, så ved vi jo godt, hvad de ville konkludere, og hvad de ville foreslå. Men læs artiklen her og tag den med i din aftenbøn.
Og se så i øvrigt, hvordan det er gået med Kammeradvokatens indtjening i denne oversigt fra Økonomistyrelsen. Det er ikke for sarte sjæle. Skat vinder selvfølgelig klart.
Alle disse statslige kunder har ironisk nok selv en hulens masse jurister ansat, samtidig med, at kammeradvokaten alligevel tager forbehold for ALT.
Så når en styrelse eller et ministerium bruger kammeradvokaten til at dække røv, så dens egne jurister ikke kan hænges op på et eller andet, så sørger kammeradvokaten samtidig for, at han heller ikke kan hænges op på noget som helst.
Det vil logisk set sige, at vi bliver præsenteret for beslutninger, som ingen vil stå på mål for.
Men når man begraves under store mængder ord, er det svært at kæmpe imod.
Ligesom vi i min tid i Livgarden altid sagde “vold avler modvold, men rigtig meget vold avler fred”, så må vi konstatere, at “ord avler modargumenter, men rigtigt mange ord avler modløshed."
Men det er sgu også vores egen skyld.
Den dag, og måtte den komme snart, hvor vi, pøbelen, ikke altid forlanger hoveder på fade, og ikke altid forlanger at der skal gøres noget - bare noget - ved alt, og vi accepterer, at der begås fejl i det offentlige, så vil vi også se, at jurister i et ministerium godt tør sige noget, uden at de skal bekræftes/dækkes efterfølgende af kammeradvokaten. Og at deres chefer tør lade dem gøre det.
Men det ER os, pøbelen, plus pressen (PPP) der skal ændre noget grundlæggende i vores holdning til fejl og uheld.
Og måske bare en gang imellem også stille os selv det spørgsmål, som John F. Kennedy foreslog.
Kryptering er… godt?
Det her er SÅ smukt.
Mens man argumenterer for, at det skal være nemmere for politi og efterretningstjenester at gå bagom krypteringer, så anbefaler man på den anden side, at folk bruger kryptering på grund af kineserne, der selvfølgelig har brugt Huawei-grejet til at få adgang til at aflytte alle vore samtaler.
Tak, TDC, som nægtede at skifte det ud.
Her er beskeden, som jeg ikke engang gider oversætte:
“With the emerging story that Chinese state hackers have penetrated US telco systems and been able to listen to any call they wanted, US security officials are saying that everyone should use encrypted apps (WhatsApp, FaceTime, iMessage etc.) instead. This is of course hugely ironic, given that the same bodies have spent the last couple of decades saying that only criminals needed encryption and that these apps should be forced to have exactly the kinds of back-doors that the Chinese exploited.”
DigSt er helt fra den
Nå, men et udvalg under Digitaliseringsstyrelsen har barslet med et kampskrift, der skal redde verden.
Det er lykkedes dem at skrive sig selv helt ud af historien ved at opsætte syv principper, som sagtens kunne indføres i Ydre Mongoliet eller Uzbekistan.
Det er SÅ himmelråbende dumt og naivt, men også lidt sjovt.
Her er deres syv principper:
1. Der skal være overblik over tech-giganternes indflydelse på den digitale infrastruktur.
2. Data skal gøres tilgængelige på måder, der kan gavne og styrke individet og fremtidens samfund.
3. Alternativer til tech-giganternes tjenester skal kunne opstå og vokse sig store.
4. Ingen skal være tvunget til at bruge tech-giganternes tjenester for at få information og deltage i sociale, kulturelle og demokratiske fællesskaber.
5. Den offentlige sektor skal ikke være afhængig af tech-giganternes tjenester.
6. Danske uddannelsesinstitutioner skal være fri fra kommercielle tech-giganter.
7. Tech-giganternes platforme skal være trygge steder at handle.
Jamen, det gør vi da bare
Konklusion: Dette makværk af en utopi fra nogle mærkelige maskinstormere er komplet ubrugeligt. End of message.
AI, Ai, ai
Der sker SÅ meget på AI-fronten.
OpenAI kører en “12 days of Christmas”, hvor de nærmest dagligt introducerer nye features,Google har frigivet Gemini 2.0 OG har haft et seriøst gennembrud inden for Quantum AI, der gør, at antal beregningsfejl falder eksponentielt med, at antal qubits stiger. Det er vildt.
In other news:
Claus Nygaard har udgivet sit seneste ugebrev, som han gør hver anden uge, og her kommer han med nogle virkelig gode overvejelser om virksomheder, medarbejdere og AI.
Kort fortalt, så er det en god ide at give alle medarbejdere adgang til, og mulighed for, at bruge AI i deres daglige virke.
Og her kan jeg faktisk rose Kammeradvokaten, for de gav alle medarbejdere adgang til AI engang i 2023. Respekt for den beslutning.
AI giver 26 procent produktivitetsstigning for udviklere
Denne undersøgelse viser en gennemsnitlig produktivitetsstigning på 26 procent for udviklere (I ved, dem, der siger, at de ikke kan se, at de kan bruge AI til noget som helst, fordi de i forvejen selv er så vildt gode til at kode).
Gevinsten er endda højere jo mindre erfarne folk er.
Det er set før, også med konsulenter: De mindst erfarne får hævet deres produktivitet mest ved anvendelse af AI.
Det kunne tyde på, at de mere erfarne og højtuddannede skal til at tage sig lidt sammen og kigge både på sig selv, på hvad de laver og på, hvad de kunne lave, hvis de gad.
AI-energikrisen er aflyst
Det internationale energiagentur IEA er for energi, hvad OECD er for økonomi: En samling afsindigt dygtige nørder, der til dato ikke er blevet fanget i at begå fejl.
De siger:
“AI accounts for under a quarter of 1% of global electricity use, and the International Energy Agency considers AI’s projected increased energy consumption for 2030 to be modest relative to other trends.”
Pyha. Så døde vi heller ikke i denne omgang.
Assistenter & agenter: Millioner af dem
Det bliver sjovt at se, hvad en 1.000-dobling eller mere af den globale arbejdskraft kommer til at betyde.
Den stakkels, gamle økonom Malthus, der forudsagde, at jordens befolkning ville toppe ved 400 millioner og derefter begynde at dø af sult, ville have det svært med de her AI-ting.
Fra papegøje til rotter: o1 er frigivet
Så frigav OpenAI den nye topmodel o1 i fuld version sidste torsdag/fredag.
Det er den, der kan “ræsonnere”.
Den passerer human expert level på alle tests, der lugter af videnskab, logik, kodning, etc.
Det var den, der fik bestyrelsen i OpenAI til at fyre Sam Altman, i øvrigt.
Men den er ikke væsentligt bedre til sniksnak, klummer og lignende (dvs “word prediction”) end GPT4o, siger de kloge, men vi får se. Den virker også fint i appen.
Og ja, den svarer anderledes end den gode, gamle model GPT4o.
I kan jo prøve at skifte mellem dem i en chat og stille det samme spørgsmål til dem.
Vi er i gang med at gå fra såkaldte prediction-modeller til reasoning-modeller. Og det kan man læse mere om i denne artikel.
Det er blevet sagt, at ChatGPT bare er en stokastisk papegøje, mens de kommende modeller kan sammenlignes med en flok laboratorierotter, der løber rundt for at finde ting og sager i en labyrint.
Men som Sam Altman sagde i et tweet:
“Jeg er en stokastisk papegøje, og det er du også!”, og det kan der jo være noget om.
Vores hjerner fungerer ofte som avancerede “word predictors”.
Tænk bare på, hvor nemt det er at forudsige, hvad Dansk Folkeparti siger om Ukraine og Rusland eller hvad min hustru siger om min brug af el-cykel til julefrokoster.
Eller som en klog mand har sagt: “Sprogmodeller lærer grammatik, måske endda noget om verden, mens ræsonnementsmodeller sigter mod at anvende denne grammatik.”
Et sidste citat: “En model som o1 … er i stand til at stille spørgsmål til sig selv for at forbedre, hvordan den anvender det, den ved. Men den er stadig begrænset til at genanvende det, den allerede ved.” Jojo, men vi er jo heller ikke i gang med 2025 endnu, vel?
Fru Knudsen og Regeringens AI-strategi
Nå, alle parter forsøgte pænt at forholde sig positive til regeringens åndssvage AI-strategi.
Igen skal vi være “førende” og “i verdensklasse” - med et budget på 62,5 millioner over en del år. Det er cirka 30 mandår i alt til både at lave danske sprogmodeller og alt muligt andet.
Det Store Spareudvalg, der Gud Hjælpe Mig skal foreslå en AI-besparelses-strategi for det offentlige, består eksempelvis af 14 embedsmænd ledet af syv departementschefer.
Fedeste idé nogensinde. Gid de optager møderne, transskriberer dem, putter teksten ind i ChatGPT og beder den lave en Monty Pythonsk tv-serie ud af det. Eller en dansk udgave af Yes, Minister.
Men Lisbeth Knudsen, der skrev den komplet magiske bog “Her går det godt - send flere penge” for snart mange år siden, lader sig ikke narre.
Hun giver dem tørt på, ja hun gør, i denne guddommelige artikel.
Hun har blandt andet. fire “Åh nej, ikke igen”-sætninger:
Åh nej, ikke igen – besparelser før brugbar teknologi.
Åh nej, ikke igen - en topstyret proces.
Åh nej, ikke igen – underfinansierede sprogmodeller.
Åh nej, ikke "verdensklasse" igen.
Jeg har lagt et par længere citater fra hendes artikel ned i PS’et, så det ikke fylder i selve klummen, men jeg lover jer, at det er værd at læse. Klog dame.
Det var da ikke så slemt, vel?
Gå nu ud i Verden og gør jer selv og den til et vådere sted. Hvis I kan skrive med tømmermænd, så gør det til mogensxy@gmail.com. Rigtig god weekend, og må din el-cykelgud være med dig.
PS: Lisbeth Knudsen-citater om AI
“Men desværre ligner selve indholdet af strategien og den tilrettelagte implementeringsproces en gentagelse af gamle fejltrin for it-projekter, der allerede har sat dybe spor i det offentlige Danmark.
Det starter med, at man opstiller nogle kæmpe mål om verdensklasseniveau for ambitionerne, og pudser endnu engang stjernefortællingen af, om at vi er førende globalt på offentlig digit.
Og så opstiller man på forhånd et absurd stort sparemål for reduktion i antallet af ansatte og eksekverer på det, før vi overhovedet ved tilstrækkeligt om, hvor og hvordan kunstig intelligens er egnet til at blive taget i anvendelse.
Så slutter man af med at skabe en bureaukratisk ramme for strømlining af AI projekter i det offentlige, som bremser fremdriften og al den innovation, som er i gang, og som bobler op nede fra.
Barriererne for at tage AI mere i anvendelse i kommunerne og regionerne blev ret entydige på en konference for et par uger siden om AI i den kommunale sektor afholdt af Algoritmer, Data og Demokratiprojektet i samarbejde med KL, Københavns kommune og Dataetisk Råd.
Det handler i høj grad om GDPR-regler, jura og om manglende dataetiske retningslinjer, der spænder ben for projekterne.
… nok den mest demotiverende udmelding for rigtigt mange medarbejdere og ledere i det offentlige, som ellers ser positivt på at blive frigjort fra den mere trælse del af sagsbehandlingen i det offentlige, eller som glæder sig til en smart beslutningsunderstøttelse til deres arbejde.
Åh nej, ikke igen – besparelser før brugbar teknologi. Hvor mange gange skal vi opleve, at besparelser på personale og ressourcer indregnes og effektueres, før teknologien overhovedet er implementeret?
EFI-skandalen i Skat og Sundhedsplatformens kaos burde have været nok til at lære os, at man ikke kan skære ned, før systemerne er testet, afprøvet og fungerer i praksis. Alligevel lægger regeringen i kommissoriet for den Digitale Taskforce op til at frigøre mellem 10.000 og 99.999 årsværk inden 2030. Skal vi virkelig gentage historien?”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.