Mercedes runder en ny milepæl, hvad angår selvkørende biler. Efter at have opereret med såkaldt ’eyes-off, hands-off’ Level 3 selvkørende biler i udvalgte markeder og områder, er selskabet ny klar til at tage et afgørende skridt mod regulært selvkørende biler.
Godt et er efter at selskabet indhentede tilladelse til at slipper ’Level 3’ selvkørende biler på Beijings gader, har selskabet nu opnået tilladelse til at slipper Level 4 af teknologien løs.
Mercedes er første og eneste globale bilproducent, som har fået den udmærkelse, skriver branche-mediet CNEVpost.
Hvor Level 3 selvkørende egenskaber som både sikkerhedsmæssigt og juridisk giver føreren mulighed for at slippe rattet og se bort fra vejen for en stund, løfter skiftet til Level 4 egenskaber de selvkørende muligheder markant.
Med den nye teknologi er bilen i stand til at at køre autonomt i de fleste scenarier uden at føreren behøver at gøre noget, oplyser Mercedes.
Selskabets biler er i stand til at navigere på travle, urbane veje, selv at køre ind og ud af p-pladser, foretage u-vendinger, håndtere rundkørsler samt baneskift på motorveje og navigering igennem betalingsanlæg, forsikrer Mercedes.
I ekstreme tilfælde, hvor bilen ikke længere kan navigere i trafikken, vil bilen selv finde den sikreste måde at finde et forsvarligt sted at holde ind til siden, lyder det.
Mercedes nuværende Level 3 systemer triller allerede omkring i udvalgte modeller, såsom S-klassen og Mercedes EQS.
Funktionen er dog indtil videre forbeholdt afgrænsede og udvalgte strækninger i enkelte lande og kan kun anvendes ved lavere hastigheder.