Virksomheder som Jem & Fix, Thansen, Silvan, Yousee, Telia, Telenor og it-hostingvirksomheden Team Blue blev alle ramte mystiske cyberangreb den 14. juli i år.
Det skriver Jyllands-Posten, der har gennemgået den russiske hackergruppe Noma057 angrebslister.
Ifølge avisen blev virksomhederne udsat for ddos-angreb, og de russiske hackergrupper skriver selv på deres Telegram-kanal, at det blandt andet er Danmarks støtte til Ukraine, der har motiveret angrebene på danske virksomheder.
Team Blue undrer sig
Hos hostingselskabet Team Blue, der var mål for angrebet, undrer man sig dog over hele affæren:
“Vi er som hostingselskab fuldstændig uinteressante for den almindelige dansker, medmindre de ødelægger alt det, der ligger bag vores hjemmeside, men det kan denne slags angreb ikke. Og hvis jeg akut skulle købe en havestol og thansens side er nede, kan jeg køre ned og købe en i butikken,” siger Emil Stahl, it-sikkerhedsspecialist hos Team Blue, Jyllands-Posten.
Avisen påpeger også, at effekten af angrebet i juli, lader til at have en stærk begrænset effekt. I flere tilfældene gik virksomhedernes hjemmesider slet ikke ned, men fungerede blot med nedsat hastighed i en periode.