Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når I læser dette har jeg sidste arbejdsdag før ferien, eller er allerede feset afsted mod Rødehavet og dykning i vand, der stadig holder 25 grader ved 30 meters dybde. Takket være min unikke kombination af stor personlig modstandskraft og et ekstra-tykt lag af eksklusivt, brunt fedt dykker jeg altid i en luftig T-shirt i stedet for neoprendragter og alskens nymodens hejs, og jeg kan love jer, at jeg ikke fryser, selv ved fire dyk om dagen.
Man har, af forskellige årsager, den regel, at når øldrikningen starter, ja så slutter ens dykning for den dag, og der er desværre også natdyk på tilbud nogle af dagene, men jeg skal nok overleve på én eller anden måde.
Internet midt ude i Rødehavet og under havets overflade er stadig noget, der kan forbedres, så jeg kan ikke bare skrive løs dernede fra.
Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Det kan du via boksen. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.
De næste tre klummer bliver derfor gæsteklummer på den ene eller den anden måde. Enten en “rigtig” klumme skrevet af en klog person eller en podcastepisode, hvor jeg afhører et offer. I får se.
De Gylde Løver Lever (lige om lidt)!
Jeg ELSKER amerikanerne. De kæmper kontinuert for deres friheder. Forbudstiden var også derfor noget skidt.
Undtagen for min fars Onkel Oluf, der udvandrede til USA med sin elskede Olga og fik Inge og Ellen (der blev min Gudmor ved deres Danmarksbesøg i 1961). ‘
Oluf og familie havde slået sig ned i Galvestonområdet i Texas, helt nede ved golfen og lige op ad Louisiana. Det var idéet at sejle til Cuba derfra, så han smuglede rom fra Cuba til Massachusetts.
Han tjente vist fint på det. I hvert fald ifølge min gudmor, Ellen, der fik lov til at tage med på nogle af turene og møde smuglerne. Det syntes hun var skidesjovt som 11-årig pige fortalte hun mig for nogle år siden. Hun bor i Netherland, Texas, lige op ad Louisiana, så de fik også Hurricane Katrina at føle for nogle år siden, men hun kæmper videre.
Senere blev Oluf en helt, da han sejlede frem og tilbage over Atlanten med forsyninger under krigen, og så er alt jo godt. Det var hans hustru, Olga, og deres to døtre, der mange år senere besluttede sig for at betale for et års ophold på Louisiana State University til mig.
Jeg skylder cubansk rom og den fantastiske familie en del.
Forbudstiden stoppede. Efter yderligere nogle årtier blev det lovligt at brygge øl hjemme, fordi en god organisation truede med at sagsøge regeringen for “overreach”, et begreb vi måske kunne indføre hist og pist i dansk lovgivning, og de 1000 mikrobryggerier blomstrede.
Nu er det så blevet tid til at gøre det lovligt at destillere. Jeg bringer her et fedt citat fra The Economist:
“For over a century it has been illegal to make spirits at home in America. In December the Competitive Enterprise Institute, a libertarian think-tank representing hobbyists bent on making bourbon in backyards, challenged the ban in court. It argued that the government’s prohibition amounted to overreach. The government’s lawyers insisted that the federal powers to tax and regulate interstate commerce justified it. On July 10th a Trump-appointed judge in Fort Worth, Texas, declared the law unconstitutional, saying the defence “miss[ed] the maker’s mark””
Når en dommer, uanset at han er udnævnt af Trump, bruger et udtryk som “miss(ed) the Maker’s Mark” som reference til den udmærkede bourbon Maker’s Mark er jeg villig til at tilgive Trump og andre mange ting. Det er dæl’me morsomt. Gid danske dommere ind imellem ville skrive den slags ting.
Så lige om lidt bliver det MEGET nemmere at lave din egen spiritus og sælge den derovre. Og måske får det også betydning herhjemme?
Brandene
Hver gang vi lover noget nyt til Ukraine (sidst var det nogle F-16’ere, der var på vej derned) starter der en ny brand et sted i Danmark eller på et Mærsk-skib. Alle journalister er helt tavse og passive på en meget stor historie. Pudsigt. Og de udviser ingen nysgerrighed mht. årsagen bag Børsen-branden.
At folk ikke er interesserede i en brands årsag, hvis det går ud over Skat eller en kæmperig medicinalfabrik er MÅSKE til at forstå (joke! ironi!). Men Børsen?!
I mellemtiden har Frankrigs Blekingegadebande-variation stukket hovedet frem:
Hvis man skal være lidt morsom, og det skal man jo engang imellem, så kunne man jo bemærke, at vi skylder de danske statsbaner stor tak for på den mest effektive måde at have forberedt befolkningen på eventuelle sabotageaktioner mod den kollektive trafik.
Selvom russerne allierer sig med iranerne, venstrefløjen, resterne af Blekingegade- og Oman-grupperne samt nogle udvalgte indvandrerbander så vil de aldrig kunne gøre noget, der overrasker danske togpassagerer 
Men tilbage på sporet (!):
Der var jo flere af den slags grupper herhjemme end Blekingegade-fjolserne, bl.a. Oman-gruppen, som man aldrig fandt. Endsige ledte efter. Eller deres ret store supportnet i form af læger og sygeplejersker, der var villige til at tage sig af dem, hvis de havde behov for lægelig assistance. Man ved, at de fandtes, og at de ikke var få. Man ledte ikke rigtigt. Landsforræddere hele bundtet.
Men disse grusomme og moralsk korrumperede idioter er vel trods alt for gamle til at genfinde deres gamle had til deres fædreland (og kærlighed til et russik-talende land) og vakle ud på krykker for at sætte ild til nogle ting og sager.
Så det må være nogle andre, der laver brande herhjemme. Jeg tror vi taler helt almindelige, russiske undercover-folk. Den larmende tavshed fra Politiet, PET, Beredskabet og ALLE andre, inkl. samtlige politiske partier og samtlige medier, synes at bekræfte den teori.
Ellers kører russernes forsøg på at få os til at skændes virkelig godt derudaf. Både den der med, at Trump skulle have fortalt en flok meget kristne, at de kun behøver stemme én gang mere (et citat han i øvrigt har stjålet fra min kampagne for Diktatorpartiet i sin tid), og den der idioti fra de selvsamme meget kristne i USA med at tale om Olympiaden og Jesus, og et sidste måltid han havde, i stedet for, korrekt, at identificere tableauet som en græsk Baccanale (fest).
Som en mand, der har afholdt en del drikkegilder (på græsk: symposium/symposier) føler jeg mig naturligvis rutinemæssigt krænket i den anledning. Ikke sådan Prioritet 1-krænket, hvor jeg løber rundt i cirkler med armene løftet over hovedet, mens jeg råber “uuuuuu”, men mere Prioritet 3-krænket, hvor jeg bare fortsætter min daglige dont.
Godt gået, russere. Med ideologiske tosser som danske journalister (specielt da DR og TV2 i Trump-sagen) og skøre, historieløse, amerikanske kristne behøver I næsten ikke selv gøre andet end at lave en lille bitte smule LusISkindpelsen-gymnastik, og så kører det af sig selv.
Christian Muff fra Det Hemmeligste Af Det Hemmelige beskrev meget sjovt Trump som en mand, der kan få alle til at skændes bare ved at stille sig op i nærheden. Det var præcist dét romerne udnyttede mod gallerne i Asterix-albumet “Lus i skindpelsen”, hvor de havde fundet en sådan person. Fantastisk. Her er et billede af vore to helte og en tidlig Trump i dværg-størrelse.
En Medie-Test
Apropos elendige medier og dovne, ideologiske journalister: Nørgaards Medie-Test kan måske tåle en gentagelse:
“Når et medie i ind- eller udland skriver om et emne, som man virkelig ved noget om, er det et værdifuldt datapunkt.”
Jeg har adskillige gange fået bedre information om hændelser i dansk politik mv. ved at læse The Economists ene artikel om det end ved at svømme rundt i hele den danske medieverden. Bare for at nævne et eksempel.
Hvis det man læser er faktuelt korrekt og bibringer én ny viden på et område man anser sig selv for at vide noget om, så er det et godt datapunkt. Dem skal man samle på.
Hvis de ikke kan skrive andet end sniksnak og uinformerede ting om noget man VED noget om, så kan de nok heller ikke om alle de andre emner.
I den forbindelse er det værd at nævne, at Computerworlds unge høge skriver alt, alt, ALT for lidt om VMS. Heldigvis har den legendariske Hans Eske skrevet følgende til mig:
HP solgte VMS til nogle personer i Boston og “omegn”, som nu ejer alle rettighederne til VMS, service, salg, videreudvikling, patenter m.v.
Se VMSSOFTWARE.COM, Skriv til dem, så kan du få en licens til din W-PC (X86) som du sikkert er noget træt af.
VMS Softvare Inc. (VSI) afholder OpenVMS Bootcamp 23-25, Oct I I Boston, det er måske noget for dig? Jeg tror ikke det har noget med Decus at gøre. Compac og senere HP fik hurtigtog effektivt banket det forum ned under gulvbrædderne. Det hedder teknologiudvikling.
Jeg skal mødes med Hans Eske én af dagene efter min dukkert i Rødehavet. Det bliver godt.
“Decus”, eller mere korrekt DECUS (Digital Equipment Corporation User’s Society) var brugergruppe-halløjet for Digital-fans, og jeg har været med til adskillige DECUS-events i Danmark i 80’erne/90’erne, som bare var gode.
Desværre drøner jeg rundt i en 4-tons truck med Sonja og Tante Grethe i den diamentralt modsatte del af USA, mens de holder OpenVMS Bootcamp i Boston. Fandens.
Men jeg tør ikke smide Tante Grethe og min hustru under trucken. Jeg tør bare ikke. Trucken taber.
Consultants Of Swing - nu med musik og sang!
Kaare, der ejer forskellige ting, såsom Computerworld og Jobindex, bad en af gutterne, Jesper, på Jobindex om at sætte musik og sang til min tekst Consultants Of Swing fra sidste uge. Man kan jo ikke bare kopiere Dire Straits, og det skal man heller ikke, men den her er sgu’ meget god!
Mange tak til Kaare for idéen, Jesper for den kunsteriske udførelse og Dire Straits for inspirationen - og en ekstra stor tak til alle de konsulenter, der i årtiernes løb har skabt så mange problemer, at mange af os har kunnet leve nogle fede liv:
PostNord går sydpå i Øst & Vest
I sidste uge skrev jeg lidt om det pudsige i, at jeg altid modtager en falsk SMS med krav om penge, når jeg har bestilt noget til levering med PostNord fra én eller anden webshop.
Leif har sendt mig fire mails fra fire forskellige hændelser, hvor “PostNord” har sendt anmodninger om penge lige efter, at han havde bestilt varer. Et par andre læsere har også oplevet det. Jeg vil forfølge den del af sagen efter min dukkert.
Så er der selvfølgelig også mails fra gode læsere med den sædvanlige løgnehistorie fra PostNord om, at “de ikke fandt nogen hjemme”, selvom alle sad klar derhjemme i en stol ude i indkørslen ved vejen og var KLAR. Disse ofre for denne PostNord-scam bliver ikke færre.
Men én af dem havde en megasjov vinkel på det, nemlig det lotteri det vitterligt er, når PostNord-løgneren kører direkte hen til et sted og læsser de pakker af han ikke gad udlevere: HVOR kører løgneren mon hen? Og se, dét er jo altid reelt spændende. Et ægte lotteri. Det er ALDRIG det nærmeste sted. Men hvor er det så?
Læserens mor bor i Vedbæk, så hendes pakker havner typisk i Trørød, Virum og endnu mere eksotiske lokationer. Heldigvis har hun stadig, som 92-årig, kørekort, så det er jo overhovedet ikke noget problem.
Men den samlede kørselslængde for folk, der skal køre rundt og hente pakker, som PostNord ikke gad at levere, bør jo regnes med i PostNords grønne regnskab…
En af disse læsere havde gjort alvor af noget, jeg længe har ønsket at gøre: Han nægter at handle med steder, der kun tilbyder PostNord.
Det tror jeg også jeg vil gøre. En pudsig detalje er, at når jeg har spurgt biksene hvorfor i Alverdens Riger og Lande de bruger PostNord, og hvad de egentlig tænker på, hvis noget, så svarer de ALTID, at de er virkeligt glade for PostNords service og ikke kan forstå deres kunders jammer og klage.
Det i sig selv er jo et problem… Men det kan også undre en gammel mand, hvad i Alverden PostNord kan tilbyde, udover bestikkelse, til bikse for at gøre dem glade?
Stort mysterium.
I mellemtiden anbefalede en læser varmt tjenesten Burd, som jeg ikke selv har prøvet at bruge endnu. Jeg er en simpel mand: Jeg bliver bare SÅ glad, når jeg ser, at en websted bruger DAO, og jeg er tilfreds og tryg, hvis der står DHL. Jeg bliver nervøs, når der står PostNord.
Forklar dette indlæg så en 12-årig kan forstå det
Det bedste, der sker med ChatGPT, er når mærkelige, anstrengte, akademiske - eller bare MEGET lange - skriverier på Facebook bliver oversat via ChatGPT som en service over for andre.
Jeg har selv et par gange taget MEGET lange indlæg fra mine Facebookvenner og forkortet det ned, så en voksen gider læse det og en 17-årig kan forstå det, og lagt det ind under indlægget som en service. Det er andre også begyndt at gøre. Det er jo næstekærligehed taget til næste niveau. Vertikal oversættelsesservice.
Noget om CRA
En sikkerhedsgut har hævet et flag i nogle beskeder til mig: Kort fortalt er hans budskab: NIS2 bliver et DJØF-helvede og SÅ kommer CRA (Cyber Resilience Act), der vil være et blodbad mod små og mellemstore bikse OG open-source-miljøet.
Jeg har ikke før gidet interessere mig for CRA, der har været i gang i Bruxelles siden søsætningen i 2022, og som derfor vil blive opdaget af Centeret for Cybersikkerhed i 2027 og lanceret som et direkte afskrevet lovforslag i 2029, med en høringsfrist på 42 minutter, hvorefter det vil blive vedtaget i 2030 (det er bare en joke - det sker nok allerede i 2029).
Det involverer CE mærkning af alle digitale (software og hardware ) produkter der kan forbindes til netværk. Gælder ting produceret i EU, men også importeret til EU. Og dér bliver det skidt for Open Source-folket: Hvem skal tage ansvaret?
DigSt har skrevet to-tre sider om det:
Læseren slutter med en anelse sarkasme:
“Og big 5 vil claime compliance med venstre hånd - inkl. Oracle, og samtidig vil innovation fra bunden dø ud. "Download vores seneste OSS. HOV, du er fra en IP i EU, beklager, vi leverer ikke til EU pga CRA kravene"”.
Jeg må se at få hentet EU-materialet og oversat det for DigSt og Centeret, så de kan komme videre. CRA lyder som noget, der kan lave seriøse bølger rundt omkring i årene der kommer.
Det kan være, at jeg alligevel bliver nødt til at tage til den OpenVMS-konference, nu hvor det er blevet Open Source.
Det var dét hele! Jeg vil være i dykker-zen de næste tre uger, mens gode mennesker oplyser jer om spændende ting hver fredag, og så kommer jeg ren og pæn op til overfladen igen. Stay hydrated, og husk: Divers Do It Deeper, som der stod i reklamerne i gamle dage.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.