Står det til TDC Internet (Tele Danmark Internet), Egmont og TV2 skal danskerne inden længe have en ekstra tv-kanal - via Internet. De tre mediegiganter er gået sammen om at skabe en Internet baseret tv-station, skriver Børsen.
Ifølge avisen vil parterne efter amerikansk forbillede skabe en helt ny tv-teknologi, der i løbet af et par år skal være bredt ud til samtlige danske husstande. I første omgang vil projektet dog køre som et forsøg hos 100 husstande.
TV2 og Egmont skal levere indholdet til tv-stationen, mens TDC Internet skal stå for distributionen.
(Kilde: Børsen)