Artikel top billede

(Foto: TDC Foto: Jørgen True)

Løbske koder lukkede TDC-mobilnet

TDC har skiftet tre processorer på en sjællandsk mobilcentral efter endnu et nedbud på mobilnettet i lørdags. Byggerod giver mulighed for mange fejl.

TDC Mobil udskiftede natten til mandag tre processorer på en mobilcentral i Virum nord for København, der lørdag eftermiddag skabte nedbrud på det sjællandske mobilnet i omkring halvanden time.

Televirksomheden er i øjeblikket jævnligt ramt af større udfald på mobilnettet. Således oplevede TDC-kunder på Århus-egnen ifølge direktøren et nedbrud 6. oktober, mens firmaets mobilnet i midten af september var nede i hele landet.

Byggearbejde årsag til problemer

De mange udfald skyldes ifølge direktøren at TDC i øjeblikket er i gang med et omfattende arbejde på mobilnettet med fokus på turbo 3G-nettet. Således udskifter TDC hver dag udstyr på omkring tre mastepositioner og har i år skiftet udstyr på i alt 700 positioner.

"Grunden til, at der sker så meget er, at vi roder så meget med nettet," siger Flemming Hynkemeier.

Det øger nemlig risikoen for, at processoren på centralen modtager forkert information, som får den til at gå ned. Mens firmaet bygger om, bliver der nemlig sendt alle mulige koder rundt i nettet, som normalt ikke ville være til stede. Og det øger risikoen for fejl, forklarer direktøren.

Det fortæller Flemming Hynkemeier, der er teknisk direktør i TDC Mobil Norden

Lørdagens nedbrud skyldes nemlig en processorfejl på det såkaldte MSC (Mobile Switching Center), som er en switch, der sørger for at stille mobilsamtaler rundt i systemet. Switchen er redundant, idet den har to systemer, som med hver sin processorenhed kan overtage trafikken, hvis den ene enhed fejler.

Lørdagens fejl fik i første omgang TDC til at genstarte centralen, der umiddelbart også startede rigtigt. Men desværre viste fejlen sig at stamme fra centralens tredje processor, hovedprocessoren, som holder styr på, hvilket af de to redundante systemer der er i drift.

Mens TDC altså udmærket er klar over, hvad der gik galt i Virum i lørdags, er det sværere at klarlægge, hvorfor det gik galt. Derfor skiftede TDC samtlige processor ud i den fejlramte switch i Virum.

Udskiftningen sker på baggrund af mistanke, idet systemet siden lørdag ifølge direktøren har kørt fint.

Når fejlen på den sjællandske central fik følger i et så stort område, skyldes det, at fejlen optrådte netop i en central. Havde fejlen været på en enkelt mast, var færre blevet berørt, forklarer direktøren

Flemming Hynkemeier beklager nedbruddene over for kunderne, som dog ikke skal forvente at få nogen økonomisk kompensation.

"Det her rammer nogle kunder, og det er selvfølgelig kedeligt. Men trods alt var vi til stede i store dele af landet," siger Flemming Hynkemeier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere