Mulig Capgemini-fusion bag topchefers afgang

Danske Capgemini arbejder på en sammenlægning med den svenske Malmø-afdeling for at skabe en stor Øresunds-afdeling. Planerne har ført til to topchefers afgang.

Danske Capgemini med 300 medarbejdere kan være på vej mod en sammenlægning med Capgeminis svenske selskab i det, der i første omgang skal blive til en stor Øresunds-afdeling.

Planen er blandt årsagerne til, at to af selskabets topchefer, viceadministrerende direktør Morten Kjær og teknisk direktør Stig Korgaard, forlader selskabet.

For samtidig med den kommende sammenlægning er der udsigt til, at det danske Capgemini-kontor ændrer status til i langt højere grad at være et front-kontor, hvor udviklingsopgaver og andet skal udføres i eksempelvis Indien og andre steder.

Usikkerhed om fremtid

Det har skabt usikkerhed om karrieremuligheder og fremtidsperspektiver for højtplacerede medarbejdere som Morten Kjær og Stig Korgaard i selskabet, fortæller administrerende direktør i Capgemini Danmark, John Jaques.

- Den retning, som selskabet har taget, så ikke ud til at kunne imødekomme deres ambitioner inden for de kommende to-tre år, siger John Jaques.

Planen for en sammenlægning med det svenske søsterselskab er endnu i sin vorden.

I næste uge begynder de indledende samtaler med Capgeminis kontor i Malmø med 100 medarbejdere. Det er i første omgang planen alene at vurdere fordele og ulemper ved en sammenlægning.

- Vi er i den grad rustede til vækst og står bedre i Capgemini Danmark end nogensinde før. Derfor skal vi nu undersøge mulighederne for mere vækst. I første omgang handler det om at få mere synergi ud af Øresunds-regionen, siger John Jaques.

Skal trække mere på internationalt netværk

Samtidig er det Capgeminis hensigt at forsøge at skabe dansk vækst ved trække mere på de internationale ressourcer, som selskabet har.

Det betyder, at opgaver i større omfang fremover kan løses af medarbejdere i Indien, Holland, Frankrig eller andre steder, hvor specialister befinder sig.

- Det vil blive en stor forandring. Vi har ikke til hensigt at skabe vækst alene ved at udvide det danske kontor til 2.000 medarbejdere. I stedet skal Danmark være en "front-end", som vi altså nu vil forsøge at få gjort større ved at sammenlægge med Sverige, siger John Jaques.

Han mener, at sammenlægningen ikke bliver svær, idet de to afdelinger ligner hinanden meget.

Måske en samlet nordisk organisation

Går den danske sammenlægning med Capgeminis Malmø-kontor efter bogen, kan det meget vel være, at sammenlægningerne fortsætter i resten af Cap Gemini-kontorerne i Skandinavien, mener John Jaques.

- Hvis det går godt med Malmø, er det svært at se, hvorfor vi ikke skulle fortsætte. Men nu må vi se, hvordan det kommer til at gå. Jeg har naturligvis en fornemmelse af, hvad det kan føre til, men nu må vi se, siger han.

Den endelige plan for en eventuel sammenlægning ventes at ligge klar inden sommerferien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere