Opdatering gør Media Center klar til Xbox 360

Microsoft har frigivet en større opdatering til Media Center Edition, som blandt andet skal forberede softwaren til den forestående lancering af Microsofts spilkonsol Xbox 360.

Microsoft har fredag annonceret en større opdatering til selskabets særlige Media Center Edition af styresystemet Windows XP. Opdateringen skal blandt andet gøre softwaren klar til at udnytte næste generation af Microsofts spilkonsol, Xbox 360.

Dermed har Microsoft for alvor taget hul på forberedelserne til lanceringen af Xbox 360, som kommer på det amerikanske marked 22. november.

Opdateringen af Media Center giver mulighed for at overføre højopløselig video via netværk til spilkonsollen og bruge Xbox 360 til at vise signalet på et tv-apparat.

Desuden indeholder opdateringen mere end 500 mindre fejlrettelser af softwaren, oplyser Microsoft.

Opdateringen indeholder en forbedret dvaletilstand, Away Mode, hvor pc'en kan være i en tilstand, hvor det kun er de funktioner, der er nødvendige for eksempelvis at optage et tv-program, som er aktive.

Til gengæld må Microsoft endnu afvente en funktion, som brugerne har efterlyst, nemlig muligheden for at afkode kabeltv-kanaler i HDTV-kvalitet. Her er Media Center-kunderne fortsat bundet til settop-bokse fra kabeltv-udbyderne.

Opdateringen kaldet Update Rollup 2 kan downloades gratis via Windows Update-funktionen.

Pc'er med Microsofts Media Center Edition udgjorde i september 46 procent af de solgte stationære pc'er på det amerikanske marked ifølge tal fra analysefirmaet Current Analysis.

Microsoft oplyser, at der i alt er solgt over fire millioner licenser til Media Center Edition.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere