AMD indvier kontroversiel tysk chipfabrik

AMD åbner i dag fredag sin nye fabrik i Dresden, som er opført med støtte fra den tyske stat. Fabrikken skal være med til at opretholde AMD's markedsposition i kraft af nye fremstillingsprocesser.

Chipproducenten AMD åbner fredag sit nye produktionsanlæg Fab 36 ved siden af sin eksisterende fabrik i Dresden i Tyskland. Fabrikken skal producere næste generation af AMD's processorer.

Blandt talerne ved indvielsen vil være den afgående tyske forbundskansler Gerhard Schröder.

Hans regering har haft en afgørende finger med i spillet ved at yde statsstøtte til finansieringen af fabrikken i Dresden, som ligger i den tidligere østtyske delstat Sachsen.

De tyske skatteydere har betalt, hvad der svarer til omkring 20 procent af udgifterne til opførslen af fabrikken, og det har affødt kritik fra andre EU-lande.

Fab 36 har kostet over ni milliarder kroner at opføre, og AMD ventes at skulle investere yderligere ni milliarder i at få produktionen i fuld sving.

Den investering er imidlertid nødvendig for AMD, hvis selskabet skal kunne opretholde sin andel af markedet for x86-processorer, vurderer analytikere.

Den nuværende processorfabrik i Dresden, Fab 30, kører allerede på fuld kraft og har været med til give AMD knapt 16 procent af x86-markedet.

Fabrikken skal stå for en del af AMD's kommende produktion af chips med den såkaldte 65 nanometer-teknologi. I dag foregår produktionen ved 90 nanometer.

Tempoet op med wafers

Samtidig skal Fab 36 også øge AMD's produktion ved at gå over til at bruge wafers, de siliciumskiver som chippene skæres ud af, som er 300 millimeter i diameter.

De større wafers kan bringe produktionsprisen ned og tempoet op. Det kræver imidlertid, at der ikke er for mange fejl.

Det har tidligere givet blandt andre IBM problemer med at kunne levere tilstrækkelige mængder af selskabets Power-processorer.

Fabrikken i Dresden bliver AMD's første, som er i stand til at producere på 300 millimeter-wafere. AMD's største konkurrent Intel har allerede fire fabrikker, som producerer 300 millimeter-wafere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere