Efter en længere undersøgelse fra National Highway Traffic Safety Administration i USA vedrørende sikkerheden med Teslas autopilot, vil elbils-firmaet nu "tilbagekalde" mere end to millioner biler for at opdatere softwaren i bilerne til at blive mere sikker.
Software-opdateringen sker automatisk og kræver ikke et besøg til en forhandler, men ifølge myndigheden NHTSA betegner det som en tilbagekaldelse.
Bekymringerne går på, at chauffører for nemt kan begå fejl ved brug af autopilotsystemet og derved føre til ulykker.
Det skriver Wall Street Journal.
Tilbagekaldelsen dækker visse eksemplarer af Tesla-modellerne 3, S, X og Y solgt i USA mellem 2012 og 2023.
Teslas autopilotsystem har muligvis ikke nok kontrol til at sikre fejlbrug fra chaufføren af bilen.
Agenturet har undersøgt 956 ulykker med Tesla-biler, hvor autopiloten har været brugt. Undersøgelsen startede i august 2021.
Tesla vil komme med en gratis softwareopdatering for at hæve sikkerheden, men bilfabrikanten har ikke ønsket at kommentere Wall Street Journals historie.
Konkret dækker tilbagekaldelsen over Tesla Model S’ere fremstillet mellem 2012 og 2023, Model X’ere fremstillet mellem 2016 og 2023, Model 3’ere fremstillet mellem 2017 og 2023, og Model Y’ere fremstillet mellem 2020 og 2023.