Artikel top billede

(Foto: U.S. AIR FORCE ACADEMY)

Danmarks største fagforbund varsler konflikt med Elon Musk og Tesla

3F har sendt et konfliktvarsel til Dansk Arbejdsgiverforening, der er klar til at gå i sympatiaktion mod amerikanske Tesla, der i gennem seks uger har været i konflikt med den svenske fagforbund IF Metalls.

Det største fagforbund i Danmark, 3F, varsler nu en konflikt med Elon Musks elbils-gigant Tesla.

Det skriver 3F i en pressemeddelelse, hvor forbundet også oplyser, at det har sendt et sympatikonfliktvarsel til Dansk Arbejdsgiverforening

Det er 3F Transport, der er parat til at gå i en sympatiaktion for forbundets svenske kolleger i fagforeningen IF Metalls, der gennem seks uger har været i konflikt med Tesla.

Nægter at losse biler

Den svenske konflikt betyder blandt andet, at svenske havnearbejdere nægter at losse biler for Tesla, mens postarbejdere fra Postnord i Sverige ikke vil levere nummerplader for Tesla.

Sympatikonflikten i Danmark betyder, at havnearbejdere og chauffører fra 3F heller ikke vil modtage og transportere Tesla-biler, der skal videre til Sverige.

”Selvom man er en af de rigeste i verden, kan man ikke bare lave sine egne regler. Vi har nogle aftaler på arbejdsmarkedet i Norden, og dem må man overholde, hvis man vil drive virksomhed her. Solidaritet er grundstenen af fagbevægelsen og strækker sig på tværs af landegrænser. Derfor tager vi nu de redskaber, som vi har, og gør brug af dem for at sikre kollektive overenskomster og retfærdige arbejdsvilkår”, siger Jan Villadsen, formand for 3F Transport, ifølge pressemeddelelsen.

Tror ikke på ideen om fagforeninger
Elon Musk har tidligere sagt, at han ikke tror på fagforeninger som koncept.

“Jeg er uenig med hele ideen om fagforeninger,” sagde Elon Musk for nylig i et interview med New York Times-journalisten Andre Ross Sorkin på konferencen Dealbook.

På konferencen langede han også ud efter virksomheder, der ikke længere ønskede at annoncere på det sociale med X.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere