Nye regler afskaffer straksafskrivning af software: Kan blive byrde og få store konsekvenser for virksomheder

Klumme: Fra 1. januar 2025 står danske virksomheder over for en ændring i skattereglerne, der kan skabe både forvirring og ekstra administrativt arbejde.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Som en del af Folketingets iværksætterpakke bliver det ikke længere muligt for virksomheder at straksafskrive udgifter til software.

I stedet skal udgiften afskrives – altså fordeles over flere år – hvilket betyder, at virksomheder først får deres skattefordel gennem løbende afskrivninger, og det tager noget tid.

Ændringen dækker en bred vifte af softwaretyper – både administrativ software og mere specialiserede programmer til produktionsprocesser og kunstig intelligens (AI).

For mange virksomheder kan dette betyde, at store dele af deres it-investeringer nu skal vurderes anderledes, hvilket i praksis kan føre til omfattende usikkerhed og administrative byrder.

Skøn kan blive administrativ byrde for virksomheder

En særlig udfordring i de nye regler ligger i at vurdere, om en softwareopdatering kan klassificeres som ”vedligeholdelse” eller en ”forbedring.”

Vedligeholdelse kan stadig trækkes fra med det samme, mens forbedringer skal afskrives over flere år.

Dette skøn kan være svært for virksomhederne at foretage, når opdateringer ofte både kan indeholde forbedringer og vedligeholdelse.

Foruden vurderingen af, hvad der udgør vedligeholdelse kontra forbedring, betyder de nye regler også, at virksomheder skal kunne sætte en “værdi” i kroner og øre på de forskellige dele af en softwareopdatering.

Det indebærer for eksempel, at medarbejderes lønomkostninger ved implementering af et nyt system måske også skal inkluderes i forbedringsudgifterne?

Det vil så kræve, at medarbejdere registrerer deres tidsforbrug nøje, hvilket kan føre til en markant øget administrativ byrde.

Risiko for fejl og mistede fradrag

Nogle virksomheder kunne måske vælge en forsigtig tilgang og vælge at afskrive hele udgiften, selvom en del af den kunne fradrages som vedligeholdelse.

Men vedligeholdelsesudgifter skal skattemæssigt trækkes fra med det samme.

Virksomheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse “fejlkategoriserer” vedligeholdelse som forbedring, risikerer i værste fald at miste fradragsret for disse udgifter, hvilket kan være en dyr fejltagelse.

For at undgå unødvendige byrder for virksomhederne kunne man overveje en mere fleksibel tilgang.

Ved at lade udgifter til opdateringer af eksisterende software være fuldt fradragsberettigede, kunne man lette den administrative byrde betydeligt og skabe en mere overskuelig skattepraksis.

Den nye iværksætterpakke har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, men de nye afskrivningsregler kan ende med at give bagslag for mange, som nu står med ekstra administrative opgaver og risikoen for mistede fradrag.

En mere smidig løsning på området ville gøre det nemmere for virksomheder at investere i nødvendige softwareopdateringer uden frygt for skattemæssige faldgruber.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S