Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Det vrimler frem med gratis-alternativer til ChatGPT Plus – her er de bedste af dem

Du kan godt finde gode gratis-alternativer til ChatGPT Plus. Du skal dog finde de rette alternativer og have en stærk maskine derhjemme.

Først var der kun et sted, du kunne henvende til en avanceret sprogmodel og få genereret svar og løsninger på forespørgsler.

Siden ChatGPT debuterede for snart to år siden, er antallet af AI-modeller eksploderet, mens selskabet bag den pionerende tjeneste, nu tager sig betalt for sine mere avancerede funktioner

Alternativerne er dog værd at besøge eller genbesøge, for ligesom ChatGPT, har disse været igennem en rivende udvikling.

De øvrige tenorer

ChatGPT’s dominans på markedet for AI-sprogmodeller (også kendt som LLM) udfordres af de tre øvrige tenorer, hvad angår sprogmodeller.

Her er AI-selskabet Anthropics Claude et stærkt bud på et generativ chatbot, hvor selskabets førende model Claude 3.5 Sonnet er gratis at anvende. Hyppig brug af tjenesten får dog hurtigt tjenesten til at bede om betaling (168 kr./måned).

Efter at være på hælene er AI-specialiserne fra Google seneste chatbot, Gemini, blevet meget bedre, mens den samtidig brillerer ved at kunne håndtere meget store forespørgsler og samtidig tilbyder en bred integration med Googles programmer.

Den bedste ydelse skal der dog også betales for, med et ’Gemini Advanced’ abonnement (169 kr./måned).

Copilot fra Microsoft er også et stærkt alternativ til ChatGPT, da tjenesten er baseret på samme sprogmodeller som ChatGPT.

Siden september byder Copilot desuden på anden bølge af integration sammen med Microsofts Office 365 programmer til at assistere med arbejdet med Excel, Powerpoint , Word og meget mere.

Et alternativ til ChatGPT’s AI-søgninger kan også fås igennem tjenesten Perplexity, hvor AI-assisterede søgninger og resultater kan foretages og opnås.

Også her er der dog mulighed for at betale ekstra for at få bedre resultater båret frem af de førende sprogmodeller på markedet.

Open Source alternativer

Mens tech-giganterne derude tilbyder egne løsninger, går andre giganter såsom Meta og Alibaba egne veje, ved at tilbyde open-source modeller, som brugere kan afvikle på deres egne enheder.

Hvor disse er gratis at benytte, skal der omvendt betales ved kasse et, når der skal købes hardware, der kan drive de massive modeller frem.

Men har du en potent computer eller adgang til egen server, kan du selv køre modellerne uden begrænsninger. Hvordan du kan få sådan et system i spil, kan du læse om herunder:

Her tilbyder Metas sine Llama 3 modeller, i størrelser fra 1B til 3B, 8B, 11B, 70B, 90B og 405B, hvor B’et angiver, hvor mange milliarder parametre der indgår i beregningerne.

Hvor gode resultater der tilbydes, afhænger af modellens størrelse, men 405B modellen har vist sig at være konkurrencedygtige med blandt andre ChatGPT 4-modeller.

Et europæisk alternativ til tech-giganternes modeller er Mistral Large 2 modellen, en 123B model, som i en række benchmarks placerer sig i samme liga som de førende sprogmodeller, men som er langt mindre krævende end Metas topmodel.

Fra kinesisk side er der også interessante open-source modeller at hente. Her er Alibabas Qwen 2.5 særligt interessant for brugere med mere ydmyge systemer end workstations til over 50.000 kroner.

Qwen 2.5 tilbydes i størrelser fra bare 0,5B samt 2B, 7B, 14B, 32B og op til 72B, hvor de to største modeller er konkurrencedygtige med Metas Llama 3.1 70B samt Googles og OpenAI’s mindre closed-source modeller.