Moderne bilister står ofte overfor et afgørende valg, skal man lade Apple og iPhonens Carplay-software overtage styringen af musik og underholdning på farten, eller skal man ty til bilproducentens indbyggede infotainment-system.
Den kæmpemæssige amerikanske bilproducent, General Motors, som blandt andet står bag selskaberne Chevrolet, Buick og Cadillac, vil her forenkle valget ved helt at fjerne muligheden for at have Apples Carplay system ombord, skriver det amerikanske motormedie Motortrend.
Skiftet, som også vil forvise Googles Android Auto pendant, blev udmeldt tidligere på året, men det præciseres nu at der lå sikkerhedshensyn bag store dele af beslutningen om at afskære samtlige mobil-ejere fra at bruge smartphonens indbyggede navigations-, app- og infotainmentsystemer.
En sikkerhedsrisiko
Produktchef ved General Motors infotainment-udvikling, Tim Babbitt, forklarer overfor mediet at smartphones udgøre en sikkerhedsrisiko, da førere kan blive distraherede af mobilen under kørsel.
Samtidig påpeger han, at forbindelsen til både Apple Carplay og Android Auto kan lide af forbindelsesproblemer, ringe rendering, lange responstider og deciderede udfald.
”Og når disse problemer opstår, tager føreren mobilen op i stedet for at holde øje med vejen, stik imod hensigten med systemerne,” pointerer han.
Her ser han i stedet en fordel i, at alt i stedet styres igennem bilens indbyggede system, så føreren distraheres mindre og opfører sige mere sikkert bag rattet.
General Motors egenudviklet infotainment-system ’Ultifi’ byder også på populære indbyggede apps såsom Googles Maps, Googles Assistant og streaming-løsninger som Spotify og Audible.
Her kan den indbyggede Google-assistent også anvendes til at stemmestyre funktioner i bilens kabinen såsom klima- og lydanlægget, mens hænderne holdes på rattet og øjnene på vejen.
Ingen kabler til undsætning
Motormediet indvender her, at flere af tilslutningskvalerne ved Android Auto og Apple CarPlay kan løses ved at anvende en kablet forbindelse fremfor trådløs tilslutning.
Her peger omvendt på, at det at slutte et kabel mellem mobil og bil ikke løser alle problemer. Her noterer han, at Android-telefoner kan byde på kompatibilitetsproblemer, mens aldrende iPhone-modeller kan give kvaler med bagudkompatibilitet.