Musiktjenesten Spotify oplyser, at Apple har afvist Spotifys opdatering til selskabets app, hvor der fremgik prisinformationer til EU-brugere som en del af app’en.
Det skriver Reuters.
Det sveskemusikselskab havde med den nye version af sin app til Apple-enheder med standardpriser og hjemmesideinformationer, som er et krav fra EU.
Kravet dækker over, at EU’s lovpakke Digital Market Act (DMA) førte til en milliardbøde til Apple for konkurrenceforvridende adfærd.
Hjemmesideinformation og priser er nemlig tilføjet, så brugere kan kontakte udbyderen udenom Apples platforme for at øge konkurrencen og undgå monopollignende tilstande.
"På trods af Apples forsøg på at straffe udviklere med nye gebyrer, er vi fortsat forpligtet til at give forbrugerne et reelt valg i vores app uden øgede omkostninger. Derfor har vi sendt en ny opdatering til Apple."
"Den indeholder grundlæggende priser og webstedsoplysninger – det absolutte minimum, der er skitseret under Europa-Kommissionens afgørelse i dens musikstreamingsag," sagde Dustee Jenkins, Spotifys chief public affairs officer, i en erklæring og fortsætter:
"Ved at opkræve udviklere for at kommunikere med forbrugere gennem in-app links, fortsætter Apple med at bryde europæisk lovgivning. Det er forbi tid for Kommissionen at håndhæve sin beslutning, så forbrugerne kan se reelle, positive fordele."
På trods af, at Spotify leverer den nye version, som skal leve op til reglerne, har Apple afvist opdateringen.
"Apple har endnu en gang trodset Europa-Kommissionens beslutning og afvist vores opdatering for at forsøge at kommunikere med kunder om vores priser, medmindre vi betaler Apple en ny skat. Deres ignorering af forbrugere og udviklere modsvares kun af deres foragt for loven," meddeler Spotify.