Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Boses nye earbuds tilpasser lyd og støjreduktion til dine ører

Bose QuietComfort Earbuds II byder på helt nyt design og CustomTune-lydkalibrering, som afstemmer både lyd og støjreduktion til dine ører.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

CustomTune lydkalibrering aktiveres hver gang man tager ørepropperne ud af etuiet og i ørene. En tone afspilles, hvorefter en mikrofon i øreproppen måler din ørekanals akustiske svar. Denne information bruges så til at skræddersy både lyd og støjreduktion specielt til dig – alt sammen på under et halvt sekund.

CustomTune optimerer lydfrekvensprofilen til det enkelte øre, så lyden, ifølge Bose, er præcis som kunstneren havde forestillet sig. For at skabe en bedre støjreduktion kalibrerer CustomTune også støjreduktionssignalet. Det skal gøre at det kan eliminerer frekvenser, der tidligere var svære – fx stemmer fra kolleger der er tæt på, grædende børn i bussen eller familien der larmer på hjemmekontoret. CustomTune tilpasser sig hele tiden de forskellige lyde omkring dig, hvilket sikrer den bedst mulige støjreduktion.

CustomTune forbedrer også Aware Mode med ActiveSense, så dine omgivelser skal glide gennem ørepropperne naturligt og levende. Når der så pludselig forekommer en høj lyd tæt på, svarer ActiveSense med den nøjagtige støjreduktion, tilpasset dit øre – så lyden reduceres når den forekommer, og kun lige så længe, som den varer.

QC Earbuds II har fire mikrofoner i hver øreprop – en på indersiden og tre på ydersiden – som opfanger, måler og sender uventet lyd til en algoritmedrevet chip. Sammen med mikroskopiske transducere reagerer systemet med et præcist signal på mindre end et millisekund.

Nyt design med større komfort

QuietComfort Earbuds II kommer med et nyt design. Den enkelte øreprop er reduceret ca. en tredjedel i størrelse i forhold til sin forgænger og vejer 6 gram.

QC Earbuds II adskiller sig fra den traditionelle øreprop i et system med to dele: et stabilitetsbånd, der omslutter dit øres kontur og en paraplyformet silikoneøreprop, som skaber en forsegling ved dit øres åbning.

Bose Fit Kit-sættet, der følger med QC Earbuds II, kommer med tre størrelser ørepropper og tre størrelser stabilitetsbånd – hvilket giver op til ni tilpasningsmuligheder til hver øreprop. Og fordi ikke to ører er ens – heller ikke altid hos den samme person – er alle dele designet til at kunne skiftes ud, så du finder en pasform, der føles behagelig og forbliver på plads hele dagen. De avancerede materialer og fremstillingsteknikker holder stabilitetsbåndene og ørepropperne bløde, holdbare og nemme at skifte ud.

En Fit Test i i Bose Music-appen, skal sikre en nøjagtig forsegling. Fit Test bruger den samme tone som CustomTune-lydkalibreringen og tjekker for lækkende lyd, så QC Earbuds II kan levere den bedst mulige lydoplevelse.

Bedre mikrofoner

De nye Bose QuietComfort Earbuds II kan bruges med både Apple- og Android-enheder. De kommer med en forbedret stemmegenkendelse, som aktiveres af en opdateret algoritme, der fjerner støj og har Bluetooth 5.3.

De er også IPX4-klassificeret til sved- og vandmodstand og arbejder med mobilenheders indbyggede stemmeassistent. Ørepropperne har op til seks timers batterilevetid og tre ekstra opladninger i etuiet, der kan genoplade ørepropperne 100 % på en time, mens 20 minutters opladning giver op til to timers afspilning. Etuiet kan genoplades 100 % på tre timer med USB-C.

Bose QuietComfort Earbuds II har knapper på både venstre og højre øreprop, som giver adgang til de mest almindelige kommandoer, fx afspil, pause, lydstyrke, gå videre til næste nummer, samt besvar og afslut et opkald. Derudover giver Bose Music-appen øget funktionalitet med genvejsindstillinger, støjreduktionstilstand og justerbar EQ. Der vil løbende komme opdateringer med nye funktioner og fordele.

Bose QuietComfort Earbuds II kommer i første omgang i Triple Black og kan købes i butikker fra 29. september til 2.299 kr. Der åbnes for forudbestillinger i Danmark fra 8. september. Der er også planlagt en Soapstone-farvevariant, som kan købes senere i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere