HP indfører regionskoder på blækpatroner

Visse nye blækpatroner fra Hewlett-Packard vil frem over skulle købes i samme region som printeren. Patroner fra USA vil derfor ikke virke sammen med printere købt i Danmark. Ifølge HP er det for at sikre kvalitet og ikke for at stoppe parallelimport.

Printergiganten Hewlett-Packard har indført regionskoder på visse af selskabets nyere printerpatroner. Dermed vil en printerpatron købt i USA ikke virke med en printer købt i Danmark.

Selskabet afviser, at det handler om at stoppe parallelimport. Derimod handler det om, at forhandlerne skal koncentrere sig om at leve op til HP's kvalitetskrav, frem for at spekulere i svingende valutakurser.

- Det er misforstået at tro, at det handler om at stoppe parallelimport. Vi investerer millioner hvert år på at sikre, at alt virker, som det skal. Så vi vil være sikre på, at det er forhandlernes fokus, frem for om de kan sælge en printerpatron 10 øre billigere til en kunde, siger Kim Holm, chef for HP's division for printer supplies i Europa, Asien og Mellemøsten.

Valutauro skaber prisuro

Hewlett-Packard har på koncernniveau besluttet, at prisen på en printerpatron skal være den samme på tværs af landegrænserne.

Tidligere måtte prisen maksimalt svinge tre procent, før selskabet skulle justere prisen.

Svingende valutakurser, som eksempelvis dollarens rutsjetur, har betydet, at HP har måttet justere priserne hele 14 gange de seneste fire år, oplyser Kim Holm.

Nu vil selskabet ikke længere rende i halen på valutakurserne. I stedet skal priserne justeres to gange årligt for at følge den generelle prisudvikling.

Det betyder, at HP mandag sænkede sine priser i euro-området og de lande, der følger euro-kursen ligesom Danmark, med cirka 8,5 procent.

Den lave dollarkurs i forhold til Euroen har betydet, at europæiske kunder i princippet kunne købe billigere blækpatroner i USA.

Fra et europæisk synspunkt kunne HP's indførelse af regionskoder derfor se ud som et forsøg på at blokere for parallelimport.

Ifølge Kim Holm er det imidlertid ikke HP's dagsorden. Han understreger, at HP's prisjusteringer to gange årligt vil være til de europæiske kunders fordel, hvis dollarkursen igen bevæger sig opad.

Kopister kan fortsat være med

De nye regionskoder er heller ikke et værn mod kopiprodukter. Kopipatronerne vil ganske vist skulle kunne identificere sig, så printeren ikke afviser dem på grund af regionskoden.

- Det er ikke sværere, end at en god ingeniør vil vide, hvordan det skal gøres. Hvis kopiproducenterne vil det, så finder de en vej ? og sådan skal det også være, siger Kim Holm.

Han vil ikke stoppe de kunder, der hellere vil spare penge på at genopfylde en blækpatron i stedet for at købe en ny original patron.

- Vi skal bare være bedre, og det er det, vi investerer i, siger Kim Holm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere