Secret Service overvåget af mobilhacker

I over et år havde en ung amerikansk hacker fuld adgang til flere af mobilselskabet T-Mobiles servere. Ad den vej skaffede hackeren sig adgang til hemmelige dokumenter fra en Secret Service-agent og billeder fra kameratelefoner fra berømtheder som Paris Hilton og Demi Moore.

En ung amerikansk hacker havde i over et år held til at få adgang til hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste Secret Service.

Hackeren havde skaffet sig fuld adgang til servere hos mobilselskabet T-Mobile. Dermed fik han også adgang til dokumenter, som en efterretningsagent havde gemt på serverne via sin mobiltelefon.

Det skriver sikkerhedsfirmaet Security Focus, som har fået adgang til retsdokumenterne.

Den 21-årige hacker havde i mere end et år adgang til servere hos T-Mobile. Det tillod ham at se alle oplysninger om kunderne, samt de filer, som kunder med avancerede mobiltelefoner havde liggende.

Han blev afsløret efter agenter fra Secret Service opdagede, at han forsøgte at sælge de personlige oplysninger via et internetforum for hackere.

Secret Service benyttede ifølge Security Focus' oplysninger en muldvarp i form af en administrator for et hackerwebsted, som var villig til at samarbejde for at undgå straf.

Muldvarpen fik arrangeret et møde med hackeren, som udleverede eksempler på de dokumenter, han havde fået fingre i.

Hackeren begik dog en fejl, da han senere bad om adgang til en proxy-server. Det udnyttede Secret Service til at overvåge hackerens bevægelser og fandt på den måde ud af, at hackeren havde brugernavn og adgangskode til en af agenternes mobilkonto.

Agenterne fik sporet sig frem til det hotelværelse, hvor den unge hacker boede, og han blev anholdt i slutningen af oktober.

Ud over at have haft adgang til Secret Service-dokumenter og personfølsomme kundeoplysninger, havde den 21-årige hacker også adgang til andre filer på T-Mobiles server, skriver Security Focus.

Det inkluderer digitale billeder, taget med berømtheders kameratelefoner. Disse billeder af blandt andre Demi Moore og Paris Hilton blev ifølge Security Focus udvekslet i hackerkredse.

Sagen mod den 21-årige hacker begynder 14. februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere