Døren svinger op til et toilet på campingpladsen.
En værdigt trængende festivaldeltager får ordnet sit ærinde på det lille, blå hus, inden han forsvinder ud i regnen og menneskevrimlen igen.
I selvsamme sekund han er inde på toilettet, bliver besøgets varighed og vægten af efterladenskaberne registreret hos IBM.
For Big Blue har i samarbejde med blandt andre Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) rullet Danmarkshistoriens største big data-projekt ud på Roskilde Festival, hvor selv toiletbesøg bliver overvåget.
Toilet-registreringen skyldes, at big data-projektgruppen på tre udvalgte festival-toiletter ønsker at måle, hvordan folk benytter toiletterne, så festivalen efterfølgende kan optimere sine ressourcer med hensyn til tømning og rengøring.
Sådan måler IBM toiletbrugen
Opbygning af toiletmålingen er egentlig ganske simpel:
IBM har på de tre overvågede toiletter monteret fire vægtsensorer i hvert hjørne af toilettet.
Når en person træder ind på et festival-toilet bliver den øgede vægt registreret i realtid, hvorefter data om vægten i gram og varighed af besøget via en Raspberry PI sendes til IBM's cloud og supercomputeren Watsons internet-of-things-platform.
Herefter bliver data præsenteret i et dashboard, så IBM kan holde øje med brugen af et toilet.
Når toilettet opnår en samlet mervægt på 250 kg, bliver der udløst en alarm, og så er det tid tid til tømning.
"Vi har jo egentlig bare bygget en badevægt i stor skala, så man med data i realtid kan styre efterspørgslen på toiletter. Udover en forbedret oplevelse for gæsterne, kan festivalen dermed optimere på sin kørsel ud til toiletterne," forklarer Jan Ekstrøm, solutions arkitekt hos IBM Watson Internet of Things.
Han overvåger das-bruget, og understreger, at big data-projektgruppen er fløjtende ligeglad med, hvem der er på toilettet, og hvad de laver derude.
"Vi har ingen intentioner om at vide, hvem den toiletbesøgende er. Derimod er vi interesserede i at måle, hvor meget toiletterne bliver brugt, så festivalen kan nedbringe sit energiforbrug på kørsel og rengøring," siger Jan Ekstrøm.
Han fremviser toilet-dashboardet, der viser, at der er størst pres på et af de overvågende toiletter er ved 23:00-tiden med 115 besøgende i timen, hvorimod stort set ingen besøger toilettet klokken 03:00 om natten.
"Hvis vi kan se, at festivalgæster er meget hurtigt inde og ude igen på et af toiletterne, kunne det tyde på, at sådan et toilet trænger til en akut-rengøring," forklarer Jan Ekstrøm.
Maksimalt fem personer per kvadratmeter
Toilet-overvågningen er bare et af mange projekter, som big data-gruppen har sendt ud på festivalen i år, efter CBS og IBM sidste år tog de første, indledende knæbøjninger med at indsamle data i store mængder fra festivalen.
Det kan du læse mere om her: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city
I år har IBM fløjet flere udenlandske big data-eksperter ind på festivalen, mens selskaber som Coop og Meyers Deli er koblet på projektet ved at levere data fra festivalgæsternes indkøb for derefter at kunne optimere sine egne indkøb af eksempelvis råvarer.
Med data fra festivalen kan det eksempelvis ses, at jordbær-smoothies storhitter til de tømmermændsramte folk ved 12-tiden, mens salget af flæskestegssandwiches peaker klokken 18.
Derudover giver 10 CBS- og DTU-studerende giver en hånd med i datarensningen, hvorefter de skal skrive ph.d-afhandlinger, hovedopgaver og specialer om projektet, ligesom it-analysehuset IDC efter festivalen skriver et whitepaper om big data-projektet.
CBS har også sendt forskere af sted til Roskilde, og businessskolen har i sin eksterne lektor Per Østergaard Jacobsen big data-projektets leder, som i det forgangne år har holdt forerdrag i blandt andet New Zealand, Las Vegas og på Cebit-messen i Hannover om projektet.
Han forklarer, at til forskel fra sidste år bliver data i 2016-udgaven af Roskilde Festival indsamlet og vist i realtid, så der er muligthed for at reagere i realtid.
"Vi ser desuden på historiske data, så vi kan forudsige, hvordan virkeligheden udvikler sig lige om lidt," fortæller Per Østergaard Jacobsen foran det store festivalkort, hvor alle knap 50.000 festival-deltagere med en iPhone er afbildet som små, grønne prikker.
Hvis der er mere end fem grønne prikker per kvadratmeter, skal festivalledelsen underrettes, så folk kan spredes lidt mere for at undgå kaotiske tilstande.
En shitstorm under opsejling
I år er der også projekter om sammenhængen mellem musikudbuddet og ølsalget, mens tweets, Facebook-opdateringer og Instagram-billeder med Roskilde-hashtags ligeledes bliver indsamlet.
Her er formålet at lade supercomputeren Watson vurdere semantisk, om opdateringen er positiv, negativ eller lunken med henblik på at sammenkæde disse følelser med folks geografiske lokation, hvilket på festivalen vil sige den musikscene, som de står ved.
Hvis der er mange positive opdateringer om en bestemt kunstner, kunne det jo tænkes, at denne kunstner eller tilsvarende skal bookes til Roskilde Festival i 2017.
Trods den massive dataindsamling i skyggen af NSA-whistlebloweren Edward Snowdens Roskilde-budskaber om at beskytte ens eget privatliv, bedyrer Per Østergaard Jacobsen, at alle data er anonymiserede og derfor ikke peger tilbage på specifikke personer.
"Vi synes, det er modigt og flot af Roskilde Festivalen at starte debatten om privatlivets fred på internettet, og vi overvåger naturligvis ikke enkelt-personer, men prikkker på et kort," forklarer han og peger på det store festivalkort med de mange prikker.
Du kan læse mere om festivalens falske meddelelse om massiv data-indsamling her.
"Vores største udfordring med projektet er at skubbe til folks mentale mindset, fordi det egentlig er meget menneskeligt at gøre det, som man altid har gjort. Nu kan vi med håndfaste data og tal vise, hvordan virkeligheden er," fortsætter han.
Per Østergaard Jacobsen indskyder som eksempel, at projektgruppen via indsamlingen af tweets kan se, hvordan den falske meddelelser om festivalens dataindsamling af folks internetadfærd blev modtaget i pressen og på sociale medier.
"Vi kunne allerede søndag se, at det trak op til shitstorm, som rasede for fulde udblæsning mandag, hvorefter hele kampagnen nu har fået en mere positiv klang," lyder det fra Per Østergaard Jacobsen.
Den slags dataindsamling og realtidanalyse af en kampagne kan snildt bruges hinsides hegnet i Roskilde, ligesom Per Østergaard Jacobsen understreger, at målemetoden omkring folks toiletbrug også kan bruges udenfor festivalområdet.
"Lufthavne kan jo også måle de rejsende toiletforbrug og dermed optimere sin rengøring, ligesom sensorer i togsæder kan sige noget om, hvor mange eksempelvis fodboldfans, der er på vej mod København. Vi skal selvfølgelig hjælpe festivalen med at blive bedre, men der er også kommercielt formål med at være hernede," siger han.
Måler folks sundhed
Han peger på et andet projekt i den store dataindsamling, som er måling af folks sundhedstilstand på festivalen.
I spidsen for dette projekt sidder professor Henning Langberg fra afdelingen for Social Medicin ved Københavns Universitet.
For udover, at festivaldeltagerne i den officielle app kan se, hvilke ruter de har gået, og hvor meget de har bevæget under festen, vil han undersøge folks bevægelsesmønstre på et mere overordnet niveau.
"Folk på festivalen får måske mere øl og usund mad end normalt, men folk bevæger sig faktisk også en del mere, og vi vil gerne optimere deres sundhed under festivalen. For nu kan vi få nogle hardcore datasæt ud fra folks bevægelsesmønstre," siger Henning Langberg.
Sundhedsprofessoren eksemplificerer sit udsagn med, at big data-projektgruppen kan registrere, hvordan prikkerne på det store kort bevæger sig og dermed også kan begynde at bygge personaer ud fra datasættene.
Det betyder, at det kan måles, at visse festivalgæster står tidligt op, mens andre sover længe, og så er der dem, der nærmest kun bevæger sig om natten.
"Den adfærd kan vi stimulere med yoga til de morgenfriske og så have andre aktiviteter til nattens murmeldyr. Håbet er, at vi kan opsætte sensorer ude på festivalområdet eller ligefrem på folks tøj, så vi kan se, om de sidder, hopper, går eller danser," forklarer Henning Langberg.
"Vi vil jo gerne trække informationerne med hjem fra festivalen, så vi kan finde ud af, hvordan folk bedst stimuleres til at bevæge sig," fortsætter han.
Alle projekterne i big data-indsamlingen og resultaterne skal torsdag præsenteres for en gruppe på 20 danske produktionsvirksomheder, mediehuse og kommuner, der alle er interesserde i, hvordan big data-projektet kan inspirere og optimere deres organisationer.
For selv om Roskilde Festival i år fokuserer meget på at italesætte diskussionen om privatlivets fred på internettet og smartphonen, bliver anonymiserede data indsamlet fra festivalgæsterne som aldrig før på markerne ved Roskilde.
Læs også:
Edward Snowden på Roskilde Festival: "De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også"
Big data: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city