Artikel top billede

Facebook blæser til angreb mod adblockere - vil tvinge alle til at se reklamer

Facebook har opgraderet sine brugeres muligheder for annonce-indstillinger og melder samtidigt ud, at det på en desktop-computer er slut med at blokere for reklamer på det sociale medie.

Det sociale medie Facebook med mere end 1,5 milliarder bruger omsætter årligt for langt over 100 milliarder kroner om året på reklamer.

Derfor er det tomlen vendt nedad fra Facebooks side, når folk benytter ad-blockere, som kan fjerne reklamer fra ens browser og dermed også fra ens Facebook-side.

I et blogindlæg fra Facebooks vicepræsident for selskabets reklame- og forretningsplatform, Andrew Bosworth, har folk med ad-blockere dog fremover ikke så mange valgmuligheder på det sociale medie end at sluge reklamerne, hvis de vil følge deres Facebook-venner.

Først forklarer han, at folk ud fra brugerundersøgelser ofte siger nej tak til reklamer, fordi disse kommercielle budskaber kan være irrelevante og forstyrre.

Derimod kan online-folket ifølge Andrew Bosworth godt lide reklamer, når de kan fortælle om nye oplevelser som eksempelvis, at ens yndlingsband kommer til byen eller billige flytilbud til eksotiske destinationer.

Reklamernes ja tak-skilt

Derefter forklarer Andrew Bosworth i blogindlægget, at Facebook-brugere kan rette i deres reklame-præferencer, og derfor fremover ikke vil have mulighed for helt at fravælge reklamer på den gratis service.

"Mens vi tilbyder folk mere kraftfulde kontrolværktøjer (til at styre annoncerne med, red.), vil vi også begynde at vise reklamer på Facebook-desktopcomputere for dem, som i dag benytter sig af blokeringssoftware," skriver Andrew Bosworth.

Han fortsætter sit indlæg med, at visse ad-blockerselskaber tager imod penge for at vise reklamer, som selskaberne tidligere blokerede.

Denne praksis anser Andrew Bosworth dog som forvirrende, og hjælper heller ikke nødvendigvis gratis online-services som eksempelvis nyhedssites.

"Facebook er en af disse gratis services, og reklamer understøtter vores mission med at give folk magten til at dele og gøre verden mere åben og forbundet. Så i stedet for at betale ad-blockerselskaber for at vise reklamer, som visse selskaber har tilbudt os, lægger vi kontrollen i folks hænder," skriver han om de opdaterede annonce-indstillinger på Facebook.

"Vi lytter fortsat til jeres feedback for at gøre reklamer bedre for alle," runder Andrew Bosworth sit indlæg af med.

Hvordan Facebook helt konkret vil omgå ad-blockere, nævner han derimod ikke noget om.

Læs også:
Her bygger Facebook sine droner, servere og switche: Tag med inden for i Facebooks værksted, 'Area 404'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere