De smarte byer med sensorer i skraldespande og på parkeringspladser samt kameraovervågning til at hindre kriminalitet er ved at tage form.
Danmarks hovedstad København er en af mange storbyer i verden, som satser på sensor- og kamerateknologier, som du kan læse mere om her: København får smart city-lab med overvågningssensorer i gaderne: Det kan du vente dig
Med et øget antal kameraer i vores storbyer, er der også en latent risiko for, at vi langsomt bevæger os ind i et Orwellsk overvågningssamfund, hvor Big Brother i form af eksempelvis staten monitorerer vores mindst bevægelser.
Men et øget opbud af kameraer behøver slet ikke koste os privatlivet, hvis vi tænker os om.
Det mener videoovervågningsselskabet Genetec, som lever af at levere overvågningsinfrastruktur og unified IP-sikkerhedsløsninger til blandt andet butikker, tankstationer og indkøbscentre flere steder i Europa og i USA.
"Overvågning er smart, fordi flere studier viser, at når folk tror, de er overvågede, er der en tendens til, at de opfører sig pænere," forklarer administrerende direktør Pierre Racz til Computerworld.
"For tusinde år siden troede folk på, at "øjet i himlen"overvågede deres gerninger. Nu tror folk mindre på den slags, mens eksempelvis overvågningskameraer stadig har en præventiv effekt på kriminalitet," fortsætter han.
Kryptering og sløring
Han peger på, at især kryptering og sløring af ansigter er en tovejs-strategi, der bliver benyttet af et stigende antal virksomheder og myndigheder, som sætter overvågningskameraer op.
Krypteringen hidrører en original videooptagelse, som gemmes lokalt eller i skyen. Her forhindrer krypteringen, at den pågældende optagelse spredes til/af folk, som har lyssky interesser i den slags overvågninger.
Samtidig er sløring af folks ansigter fra den originale, nu krypterede optagelse, en måde, hvorpå overvågerne kan vise, hvad der rent faktisk optages uden at gøre optagelsen personhenførbar.
"Når man overvåger folk, bør man være transparent og vise folk, hvad man rent faktisk gør, og hvad man bruger optagelserne til. De fleste folk gør jo ikke noget galt, og derfor skaber det gennemsigtighed at vise dem optagelserne eksempelvis oppe ved kasseapparaterne," forklarer Pierre Racz.
Han illustrerer det med et eksempel fra et shoppingcenter, hvor intelligent software ved hjælp hudfarve- og baggrundsanalyse kan detektere folks ansigter og automatisk sløre disse.
Samtidig bliver en krypteret optagelse uden sløring gemt, som så kun bliver relevant, hvis der er opstået en kriminel handling i shoppingcentret.
I den mere kuriøse afdeling har Genetec sammen med sine kunder fundet ud af, at det også har været nødvendigt at sløre eksempelvis kvinders kavalergange.
Denne sløring skal forhindre, at sikkerhedsvagter i et shoppingcenter kan zoome ind på disse kavalergange og dermed foretage unødvendig overvågning af kvinders bryster.
Sådan fanger man biltyve
På et lidt mere jordnært overvågningsniveau er nummerplade-genkendelse i dag blevet til en mainstream-teknologi, som benyttes i stor stil af blandt andet det danske politi.
Det kan du læse mere om her: Her er politiets nye it-system - sådan genkender det din nummerplade
Pierre Racz forklarer, hvordan indførslen af nummerplade-overvågning har sænket kriminaliteten markant i den brasilianske by Indaiatuba med omkring 230.000 indbyggere og ganske få indfaldsveje.
For byens kameraerne peger blandt andet ned på disse indfaldsveje. Når der så kommer en karavane af udlejningsbiler igennem flere virtuelle checkpoints med overvågningskameraer, kan teknologien hjælpe med at udpege, om der kunne være tale om en narko-konvoj, som skal undersøges nærmere.
Ligeledes kan byens politifolk benytte overvågningen af nummerplader til at bekæmpe biltyverier, som ifølge Pierre Racz indgår i 70 procent af alle kriminelle handlinger.
For når biler på vej ind til byen bliver registreret via kameraer, og disse biler på vej ud af byen kører inden for kort afstand af en stjålen bil, er der stor sandsynlighed for, at en medskyldig sidder bag rattet i en af disse biler tæt på den pågældende, stjålne bil.
"Antallet af opklaringer af stjålne biler er på denne måde steget med 60 procent, mens der er 85 procent chance for, at der sidder en medskyldig i en bil, som kører inden for de 10 nærmeste biler fra den stjålne bil," forklarer Pierre Racz.
Problemer med ansigtsgenkendelse
Mens generel overvågning og specifikke teknologier som nummerplade-genkendelse vinder fremad, erkender Pierre Racz samtidigt, at visionen med ansigtsgenkendelsessoftware stadig er på kravlestadiet.
Også selvom videokvaliteten som standard i dag ligger på HD-niveau.
Det skyldes, at et ansigt skal være udækket og direkte vendt mod et overvågningskamera med et neutralt ansigtsudtryk, før det virkelig batter noget.
"Når der skal bruges 120 pixels på at identificere et ansigt, kræver det, at man skal zoome virkelig langt ind i visse tilfælde, hvilket kan gå ud over optagekvaliteten og det store billede. Derfor er ansigtsgenkendelse virkelig et kapløb med Moores Lov," siger Pierre Racz.
Han erkender, at der i de senere år har været heftige debatter omkring overvågning, da eksempelvis Google Glass' kom på banen. Her følte mange, at de blev optaget og overvåget unødvendigt af vildtfremmede, hvilket kunne ses som en invasion af privatlivets fred.
Læs også: Google stopper salget af Google Glass - fjernes fra butiks-hylden
Pierre Racz siger dog, at folk med Google Glass og et supermarked eller en myndighed er på to forskellige missioner, da sidstnævnte spillere udelukkende er interesserede i at forhindre og opklare kriminalitet.
"Her er det igen vigtigt, at virksomheder og myndigheder er transparente omkring, hvordan de bruger overvågningsteknologier. I det lys, tror jeg, at befolkningen gerne vil have mere overvågning, hvis det gøres sikkert og øger folks sikkerhed," siger Genetec-direktøren.
En udfordring med kunstig intelligens
Han siger samtidig, at overvågning altid være en kamp mellem total frihed på den ene side og så frygten for det totale overvågningssamfund på den anden.
"Med teknologier som automatisk sløring og kryptering vil anonymiteten i overvågningskameraer stige. Allerede i dag er overvågningskameraer ingenting i forhold til, hvordan vi bliver overvåget igennem cookies, sociale medier og søgemaskiner på nettet hver eneste dag," understreger han.
Om der så fremover kommer flere intelligente løsninger på overvågningsfronten til at sikre anonymitet og forhindre kriminalitet, håber Pierre Racz i sagens natur på, da han sidder i spidsen for et selskab, der i dag har omkring 15 procent af overvågningsmarkedet.
Læs også: Danskerne er fløjtende ligeglade med overvågning
Eksempelvis peger han på, at overvågningskameraer allerede nu kan opdage og slå alarm, hvis der er en tilfældig blanding af pixels på et gadekamera, som kunne indikere, at der er et gadeslagsmål i gang.
Men han siger, at der næppe kommer de vilde kvantespring inden for eksempelvis kunstig intelligens i de næste mange år.
"Kunstig intelligens i kameraer bygger i dag på statistisk indsamlet materiale, og når vi forsøger at benytte lineær matematik på ikke-lineære problemer er vi langtfra at opnå komplette løsninger," runder han af.
Læs også:
EU-vagthund: Dekryptering og overvågning skal være helt forbudt
Microsoft siger stop: Myndigheders overvågning af vores brugere skal frem i lyset