Artikel top billede

(Foto: Charlie Bibby/ Newscast)

Googles kirkegård: Her er otte projekter som søgegiganten har skrottet i år

Disse otte projekter har søgegiganten lagt i graven i 2016.

2016 har været et produktivt år for Google med blandt andet nye Android-baserede Pixel-telefoner, VR-platformen Daydream og lanceringen af en Facetime-rival med navnet Duo.

Men der er blevet gjort plads til de nye projekter ved at begrave nogle af de gamle. Computerworlds nyhedsbureau har samlet en liste over en stribe af de tjenester, som Google har skrottet i 2016.

Google Hangouts on Air

Satsningen på Youtube Live indebar en lukning af live-videotjenesten Google Hangouts on Air. Tjenesten var koblet sammen med Google Plus, men blev altså sendt til de evige videomarker den 12. september til fordel for Youtube Live.

Læs også: Ny Google-tjeneste lader brugerne sende live-video til hele verden

Nexus-linjen

Google har godt nok sagt, at de ikke helt lukker døren for Nexus, men de seneste ankomster af Chrome OS- og Android-baserede telefoner og tablets signalerer, at det er ved at være slut med Nexus-linjen.

Nexus så dagens lys i 2010, og er blevet bygget af OEM-partnere som HTC og Samsung.

Google Picasa

Da Google åbnede for den cloud-baserede Google Photos til at dele og gemme billeder og video, markerede firmaet også begyndelsen til enden for fototjenesten Picasa.

To fototjenester var en for meget og Picasa, der blev købt fra Lifescape i 2004, fik sparket.

Læs også: Google lukker og slukker for den populære fototjeneste Picasa

Project Ara

Gennem tre år har Google udviklet på en modulær telefon, et projekt, der skulle gøre det muligt for brugerne selv at udskifte komponenter som kamera, skærm eller processor.

I september fortalte søgegiganten, at projektet blev 'lagt på is' og senere lukkede de det helt ned.

Læs også: Google dropper samlesæt-telefon: Project Ara lægges i graven

Chrome-apps på Mac, Windows og Linux

Google vil i løbet af et par år aflive de særlige apps, som kører inde i Chrome-browseren på alle de tre store platforme, Mac, Windows og Linux. De har fået dødsdato i 2018.

Google lancerede de særlige apps i 2013 som en metode til at få skubbet særlige funktioner direkte ud til brugerne.

De særlige Chrome-apps anvendes også af udviklere til at skrive apps, som via browser-funktionen kan anvendes på både Windows, Mac, Linux og Chrome OS uden videre tilretninger.

I stedet skal firmaets Chrome-app være eksklusivt til Chrome OS.

Læs også: Google afliver Chrome-apps til Mac, Windows og Linux

My Tracks

Google indledte 2016 med at fortælle at appen til kortlægning af træningspas og ruter, My Tracks, forsvinder.

Tjenesten afløses af Google Fit.

Google Compare

Google Compare var en sammenligninstjeneste til blandt andet kreditkortafgifter og forsikringer.

Tjenesten blev lanceret i USA, men fik aldrig den succes, som firmaet havde håbet på.

Panoramio

Et lokaliseringsbaseret fotodelingsværktøj som Google købte i 2007 er også sendt på pension.

I stedet har virksomheden valgt at forbedre mulighederne for at dele fotos direkte i Google Maps.

Læs også:
Google afliver Chrome-apps til Mac, Windows og Linux

Google dropper samlesæt-telefon: Project Ara lægges i graven

Google lukker og slukker for den populære fototjeneste Picasa




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere