Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

Sådan lægger man ved en fejl Amazon, Twitter og PayPal ned i et DDoS-angreb

100.000 IoT-enheder stod bag oversvømmelses-angrebet, der sendte en hel stribe it-giganter i hegnet.

DNS-leverandøren Dyn måtte arbejde hårdt for at lukke ned for det DDoS-angreb, der ramte firmaets servere fredag 21. oktober.

Angrebet sendte alligevel en hel stribe it-giganter som Twitter, Spotify, Amazon og PayPal i hegnet. DDoS-angrebet var baseret på virusinficerede IoT-enheder.

Læs den historie her: Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

De første antagelser gik på, at der lå millioner af IoT-enheder til grund for angrebet, men en analyse viser nu, at antallet af virusinficerede gadgets var langt mindre.

Det er stadig tale om et stort antal, men Computerworlds nyhedstjeneste i USA beretter, at der var omkring 100.000 enheder med i det angreb, der sendte netværket i sort. Et tal, der altså ligger langt fra den første vurdering.

50 gange den almindelige trafik

Angrebet, der foregik i bølger, gik hårdt efter Dyns infrastruktur.

I en opdatering fortæller virksomheden, at den oplevede trafikmængder, der var 40 til 50 gange større end normalt.

"Der er opgørelser, der viser, at trafikmængderne var oppe på 1,2 terabyte per sekund, men det er ikke noget vi kan bekræfte endnu," skriver Scott Hilton, der er produktchef i Dyn på firmaets blog.

Dyn stod dog ikke alene i forsøget på at afværge de store trafikmængder.

Flere internetudbydere var også med i kampen for at blokere trafikken. Afværgelsen bestod blandt andet i et forsøg på at skabe balance i trafikken ved at manipulere dele af IP-protokollen.

Trafikmængderne kom som flodbølger, hvoraf mange ikke fik et svar, før svartsiden var udløbet, hvilket gjorde at de maskiner, der udsendte anmodninger - både lovlige og bots - konstant udsendte nye forespørgsler, der igen resulterede i endnu mere trafik.

"Kilden var mindst ét botnet, men med de mange forespørgsler så kan der være tale om mere end det," skriver Dyn.

Effekten af angrebet kunne mærkes i både USA og Europa, men hårdest gik det ud over den amerikanske østkyst.

Ikke alt er fremme

På trods af udmeldelser og redegørelser fra Dyn er angrebet stadig forbundet med mørke områder.

Der er nemlig dele af episoden, som DNS-firmaet ikke ønsker at tale om endnu.

Begrundelsen lyder på, at der er en igangværende strafferetslig efterforskning, og at firmaet ikke ønsker at spekulere i hvem, der står bag angrebet.

Ifølge Dyn arbejde man sammen med internetudbyderne for at få løst problemerne både i forhold til angrebet og den fremtidige håndtering af lignende episoder.

Der er dog andre, der gerne vil spekulere i hvem, der har fyret de mange forespørgsler afsted.

Det, som er kendt på nuværende tidspunkt er, at Mirai-virussen har inficeret dårligt beskyttede IoT-enheder. Sikkerhedseksperterne har udpeget en flok amatører, de såkaldte script kiddes, der ville lægge Playstation Network ned, som bagmændene bag angrebet.

Læs den historie her: Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Koden til Mirai-virussen er blevet frigivet på nettet, hvilket har betydet, at der lige nu er en stribe varianter af den ondsindede kode, der inficerer de mange gadgets, der er koblet på nettet uden en solid beskyttelse.

Læs også:

Internet of Things er en kæmpe sikkerhedstrussel: Vil store bøder være en løsning?

Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere