Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommuner tør ikke udlevere KMD-priser til Kombit

Flere kommuner har valgt at holde igen med deres KMD-priser til Kombit, fordi de frygter for følgerne.

Mens nogle kommuner har valgt at se stort på KMD´s advarsler om, at udlevering af priser til kommunernes fælles it-selskab, Kombit, kan stride mod konkurrenceloven, så er andre mere tilbageholdende.

Således har Computerworld været i kontakt med syv kommuner, der har valgt ikke at sende deres KMD-priser videre til Kombit, hvilket selskabet ellers har bedt om for at tjekke, om der betales for meget.

En af kommunerne er Albertslund Kommune.

"Albertslund Kommune afventer, at sagen om udlevering af data bliver afklaret mellem Kombit, KMD og Konkurrencestyrelsen," lyder det fra Henriette Krag, der er digitaliseringschef i kommunen. 

Det samme er tilfældet hos Skanderborg Kommune, Faxe Kommune, Silkeborg Kommune, Roskilde Kommune, Favrskov Kommune og Aabenraa Kommune.

Begrundelsen hos Aabenraa er, ifølge it- og digitaliseringschef Eva Minke Andersen, i sidste ende, at "..vi ikke har en konkret afgørelse på, om det er OK eller ej." 

Højspændt strid

Sagen er for alvor blusset op i forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark under ATP, hvor en stribe af KMD's monopol-systemer skal anvendes.

Således har KL's formand, Jan Trøjborg, været på banen med det klare budskab, at kommunerne skal have fuld gennemsigtighed omkring priserne på monopol-området, hvor kommunerne tilsammen betaler omkring en milliard kroner til KMD hvert år.

Og nok så vigtigt, have lov til at sammenligne priserne på tværs igennem kommunernes it-selskab, Kombit. Men det afviser KMD, der har sendt prisdata til de enkelte kommuner.

Nu er striden gået så meget i hårdknude, at Kombit truer KMD med at hive selskabet i Fogedretten.

KMD har tidligere indbudt Kombit til at tage en tur ind forbi Konkurrencestyrelsen, for at få afklaret sagen. Ligesom en uvildig tredjepart er blevet foreslået.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere