Artikel top billede

Tvivl om trådløse netværks effekt på naturen

Historien om de trådløse netværk og døende træer har gået medierne rundt, men det er måske en and.

Det lyder som en alarmerende melding. En hollandsk undersøgelse viser, at syv ud af ti træer i byerne er syge – for et par år siden var det angiveligt kun ét træ ud af ti. Samtidig viser hollandsk forskning, at radiobølger fra trådløse netværk kan beskadige blade på træer. Så skulle historien være hjemme – trådløse netværk slår vores træer ihjel. Men så nemt er det måske ikke.

Historien om de døende træer har gået sin gang i mange medier og blogs i den seneste tid, men nu sættes der spørgsmålstegn ved konklusionerne, skriver Wall Street Journal.

For det første er undersøgelsen kun baseret på 600 træer i en mindre by i Holland, som er fulgt over en periode på et år, og dette talmateriale er alt for spinkelt til at konkludere, at vi snart må vælge mellem, om vi vil have trådløse netværk eller skove i verden.

Den anden rapport – dén med trådløse basestationer og skade på træernes blade – er slet ikke færdig nu og den er ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Det er ellers et krav, før man kan tage den slags forskning seriøst.

Det hele startede i den lille by Alphen ann den Rijn i det vestlige Holland, hvor man for fem år siden fandt underlige buler på træerne. Man besluttede sig til at undersøge træerne og fandt buler på 11 procent af dem. I år var tallet så steget til 30 pct., og hvis man tæller andre deformiteter med, så var der altså problemer med 70 procent af træerne.

Men i den gamle undersøgelse fra 2007 talte man kun bulerne og ikke de andre skader på træerne. Så det er svært at sammenligne talmaterialet.

Herefter fik man forskere til at undersøge, om trådløse netværk kan forvolde skader på plantelivet. En professor i plantecelle-biologi på Wageningen universitetet konstruerede et ”foreløbigt eksperiment”, hvor han stillede 25 små træer i to skabe. I det ene skab blev der anbragt seks trådløse access points.

Efter tre måneder var der skader på bladene i de træer, som stod tættest på de trådløse bokse, ifølge professor André van Lammeren. Men han indrømmer selv, at man ikke kan drage konklusioner endnu.

Andre forskere mener, at der kan være mange forskellige årsager til træernes problemer – alt fra sygdomme til forurening og ændringer i jordforholdene. Så det er nok for tidligt at slukke dit trådløse netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere