Programmerne hedder Certified Linux Engineer, som henvender sig til blandt andet forhandlere, der vil opnå højt teknisk niveau, samt Suse Certified Linux Professional, der giver viden om Suse-specifikke værktøjer og sammenhænge. Begge certificeringer er rettet mod partnere. Suse-certificeringen kræver som udgangspunkt kompentence på Linux Engineer-niveau. Begge forløb afsluttes med en praktisk eksamen.
Novells vicepræsident Bob Couture forklarer, at certificeringerne er udviklet, fordi man ønsker at udbrede Linux i virksomheder, og virksomhederne ønsker at vide, hvor de kan skaffe sig den nødvendige, dokumenterede ekspertise.