Hands bag ny IT-udstillingsform

De store, markante IT-messers tid synes forbi. Men nu forsøger ERP-konsulenthuset Hands i samarbejde med Messecenter Herning at fornye IT-udstillingsformen radikalt. Det nye koncept får premiere på HI Messen i Herning. Messen afvikles 9.-12. september.

Tesen er, at publikum ikke længere gider vandre kilometervis op og ned ad overbefolkede gange for at søge efter det nyeste nye i hardware eller software. Derfor har tidligere tiders succes-udstillinger som Kontor & Data eller Mikrodata måttet dreje nøglen om.

Den grundlæggende idé i det nye koncept er at samle alt, hvad der henvender sig til en bestemt branche eller en bestemt arbejdsopgave, i hver sin hal. En leverandør kan derfor være repræsenteret i flere haller - alt efter de temaer, som det pågældende IT-firma vil præsentere løsninger til.

Messegæsten skal kunne gå direkte til den hal eller det overordnede halområde, der udelukkende beskæftiger sig med det emne, han er interesseret i. Her vises så alle aspekter af emnet - både software, hardware og services.

»Vi har længe puslet med nye ideer, fordi vi ikke fik nok ud af de gammeldags IT-udstillinger - og publikum heller ikke. Det nye koncept gik og modnede hos os i et stykke tid, og da vi præsenterede det for Messecenter Herning, var udstillingsledelsen straks med på at afprøve det,« forklarer salgs- og marketingdirektør John T. Hummelgaard, Hands Danmark.

Det nye udstillingskoncept lanceres i en enkelt hal - det såkaldte IT Brændpunkt - hvor en række leverandører viser deres bud på IT til industri-/produktionsvirksomheder. Hands deltager selv på messen med en 120 kvm stand med fem seminarrum.

Hos Hands regner man med, at udstillingskonceptet vil brede sig som ringe i vandet, hvis det bliver vel modtaget af publikum og udstillere.

»Mon ikke også Bella Centers ledelse er interesseret i at finde en ny struktur for IT-messer generelt, så de vil sikkert også holde et vågent øje med IT Brændpunktet i Herning,« tror John T. Hummelgaard.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere