Online-handlen æder de fysiske butikker

Ti procent af al handel sker på nettet.

Danskerne flytter stadigt flere indkøb over på nettet. Og i 2010 kommer det til at gå endnu hurtigere.

Det viser en ny analyse fra DI Handel, der har fået gennemført en undersøgelse af forventninger til internethandlen blandt 1.090 danskere.

Knap hver fjerde dansker op til 49 år forventer at skrue op for deres onlinekøb i 2010, mens det samme gør sig gældende for hver femte dansker i alderen 50-59 år.

Internethandlen har over de seneste år taget en stadig større bid af den fysiske detailhandel, så den nu er oppe på omkring ti procent, fortæller DI.
 

"Den udvikling vil blot fortsætte, og det betyder, at virksomhederne skal være meget bevidste om, hvordan deres digitale udstillingsvindue stiller dem i konkurrencen om forbrugerne, der i stigende grad bruger online varekataloger, sammenligner priser på nettet og afsøger forretningers hjemmeside, inden de handler," siger Peder Søgaard-Pedersen, konsulent i DI Handel.

Ifølge DI ved de fleste virksomheder godt, at de bør have en hjemmeside, men der er fortsat mange, der ikke giver de besøgende mulighed for at handle online.

"Der er mange virksomheder, som har en hjemmeside, der kun leverer en præsentation af virksomheden og et begrænset varekatalog - lidt efter parolen, at opgaven er løst, når der er etableret en hjemmeside. De skal dog være opmærksomme på, at onlinetilværelsen er en løbende proces, som skal udvikles løbende, ellers bliver de overhalet indenom af konkurrenterne," lyder det fra Peder Søgaard-Pedersen.

En ordentlig hjemmeside med saglige informationer er et must, har mange virksomheder fundet ud af – og det gælder også, når online-handlen skal boostes. Ifølge førnævnte undersøgelse tager mange online-handlende et smut ind på hjemmesiden for at finde informationer inden de handler.

Det gælder helt præcist 38 procent af danskerne i analysen. Tallet er endnu højere, hvis man ser isoleret på aldersgruppen 15-til 39-årige, hvor omkring halvdelen af danskerne tager et smut forbi virksomhedens hjemmeside, inden de går i butikken.

Analysen af danskernes online-handel blev gennemført af Catinét-IFKA for DI Handel.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere