Bambus-pc: Fra discount til stil-ikon

I hælene på Eee'en og den specielle duftende pc har Asus sendt en ny type miljøvenlig bærbar på markedet. Du skal for alt i verden ikke købe den, hvis du har en Panda som husdyr.

For få år siden kunne man håne vennernes lidt for billige computer ved hjælp af betegnelsen "bambus-pc".

Den lettere nedladende betegnelse skulle dække over et fjernøstligt oprindesesland samt fraværet af "fine" mærkevarenavne som Compaq og IBM. I dag, hvor 95 procent af alle bærbare computere kommer fra de samme fabrikker på Taiwan, er begrebet på vej til at få en helt anden betydning.

Asus er nemlig ikke tilfreds med at have taget verden med storm, som da man lancerede et helt nyt pc-format, mini-notebook'en. Det er åbebart heller ikke nok at firmaet har skabt hævede bryn og vibrerende næsebor hos it-pressen, som da man i sidste uge lancerede den *velduftene* bærbare. Selskabet har også sat sig for at gøre begrebet bambus-pc til et prestige-signal.

Bambus-begrebet skal tages helt bogstaveligt, for Asus har rent fysisk pakket sin seneste bærbare ind i ægte bambus.

I disse tider lanceres bambus-pc'en sjovt nok som særligt miljøvenlig - det er jo en grøn pc - og dermed er den naturligt hjemme i et helt andet segment end fortidens fjernøstlige Skoda-modeller.

Ligesom hybrid-bilen Toyata Prius er blevet det foretrukne mærke blandt trendsættende amerikanske mediepersonligheder, håber Asus, at den "grønne" stil vil tiltale den del af befolkningen, som mange mennesker ser op til.

Udover at være velegnet til panda-mad er bambus åbenbart et vældig godt materiale, hvis man vil kontrollere de termiske kræfter i et lille computerkabinet, men salgsargumentet fra Asus' side er foreløbigt mest møntet på, at maskinen er langt mere genbrugsvenlig end computere i normale kabinetter.

Asus Bamboo-serien, som de nye maskiner så kreativt er blevet døbt, rummer en 12,1 tommers model på 1,57kg og en 11,1 tommers sag på kun 1,25kg. Begge er bestykket med en Intel Core2 Duo processor, som dog ikke er tilvirket af bambus, erfarer ComON.

Flere specifikationer på de grønne - men alligevel brune - bærbare kan ses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere