Blødende bundlinie sender Dell-aktie i bund

Vigende indtjening i 2. kvartal kostede Dell-aktionærerne dyrt. Kursen faldt med ti procent i fredags, og med faldende marginer får pc- og serverproducenten svært ved at vende skuden.

Den amerikanske hardwareproducent Dell offentliggjorde forleden sit regnskab for 2. kvartal, som trods en fremgang i omsætningen på 11 procent til næsten 83 milliarder kroner viser, at koncernen har mere end svært ved at tjene penge. Driftsresultatet røg ned med ni procent til godt fire milliarder kroner, mens overskuddet dalede med 17 procent til godt tre milliarder kroner.

Dell forudser, at der i den kommende tid fortsat vil være pres på omkostningssiden på grund af den omstillingsproces, som stifteren Michael Dell satte i gang for mere end et år siden.

Derfor er der udsigt til nedskæringer på medarbejdersiden. Der skal desuden investeres i infrastruktur, ligesom der er flere virksomhedsopkøb på vej.

Samtidig er Dell ramt af afmatning på it-markedet, som sammen med fald i både priser og avancer sætter koncernen under pres. Til illustration har Dell eksempelvis øget antallet af leverede enheder på privatmarkedet med mere end 50 procent, men det har kun øget omsætningen med 28 procent.

Kvartalsopgørelsen fik straks børserne til at reagere med et kursfald på ti procent.

Dells kvaler står i kontrast til resultatet hos konkurrenterne HP og Lenovo, som for nylig offentliggjorde langt pænere tal for 2. kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere