It-guldfeber i Vejle

Vejle har øget antallet af it-virksomheder fra 100 til 160 på halvandet år. Væksten forventes at fortsætte.

Ifølge en ny opgørelse er Vejle midt i et større it-boom. I løbet af halvandet år er antallet af it-virksomheder i kommunen øget fra 100 til 160. Selvom en del af de 60 nytilkomne firmaer er kommet til ved årsskiftet i kraft af kommunesammenlægningen, ligger 24 af de nye firmaer stadig i den gamle Vejle Kommune. De 160 firmaer beskæftiger sammenlagt 1.250 medarbejdere.

»I en lang årrække har Vejle arbejdet med at udvikle og skærpe indsatsen over for kommunens it-virksomheder. Derfor er det særdeles positivt, at Vejle nu høster frugterne af satsningen i form af et rekordstort antal it-virksomheder, der for alvor markerer Vejles position som en af landets førende it-byer,« siger Anne Zibrandtsen, sekretariatsleder i IT Forum Trekantområdet.

Blandt tiltagene for at forbedre vilkårene for it-virksomhederne i de senere år er etableringen af innovationsmiljøet Syddanske Forskerparker - IT-Innovation i centrum af Vejle, hvor 33 it-virksomheder i dag holder til.

»Innovationsmiljøet har været med til at sætte skub i de nye it-virksomheder, der udveksler erfaringer og danner netværk med hinanden, som man også kender det fra Silicon Valley. Derfor er innovationsmiljøet uden tvivl en af de ting, der har gjort det attraktivt for nystartede it-virksomheder at etablere sig i Vejle,« siger Anne Zibrandtsen.

Hun henviser desuden til EDB-Skolen i Vejle og nærheden til universitetsmiljøerne i Århus, Kolding og Odense som en årsag til it-væksten.

»Der er stor mangel på arbejdskraft i it-branchen, og med de mange it-uddannelser kan vi levere højtuddannet arbejdskraft til områdets virksomheder, hvilket er meget attraktivt. Og så er koncentrationen af virksomheder og uddannelser inden for it i sig selv med til at tiltrække endnu flere it-virksomheder, hvilket uden tvivl vil sikre en fortsat vækst i de kommende år,« siger Anne Zibrandtsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere